Indhold:
- Kampa Sunshine Air Pro
- Kampa Rally Air Pro Grande Dual Pitch
- Kampa organisere
- Crespo luksus campingmøbler
- Chausson Twist V 584
- Weinsberg CaraOne 601 K FIRE
Kampa Sunshine Air Pro er et helt nyt solsejl (eller markise) fra engelske Kampa. Det er syet i Oxford Polyester 300 D og har en bredde på 400 cm. Det passer på campingvogne med en skinnehøjde mellem 235 og 250 cm.
Dybden er på 250 cm og luftstængerne består af en bue i fronten og en tværgående stang midt på loftet. Lagde du mærke til de turkise campingstole? Det er en ny serie som kaldes Adriatic og hvis tekstiler hedder Dura-Mesh. Stolene er vandfaste og de er designet så de tørrer ekstra hurtigt Farven på de turkise stole kaldes Tealicious.
Her ser du samme serie i farven Go-Green. Alle stolene kan bære en person op til 150 kg. Fodskamlen kan bære 115 og skamlen (den der er vist med en lille bordplade) kan bære 8o kg.
En af de helt store 2018 nyheder er det nye Dual-Pitch Roof System som er navnet på en ny taglinje. På et Kampa telt med Dual-Pitch Roof System er tagets vinkel ændret så du få en indvendig højde der er 183 cm og højere i næsten hele teltet. Her ser du den nye Rally Air Pro Grande Dual Pitch.
Kampa Rally Air Pro Grande Dual Pitch har en bredde på 390 og en dybde på 300 cm. Her er masser af plads. Her er lagt tæppe på gulvet, sat termoloft med afskærmning på taget og et vinterstue annex i gavlen.
Vinterstue annexet har et bundmål på 180 x 200 cm. Her er vinduer til alle sider og i taget.
Der er åbning i gavlen og gardiner til de lodrette vinduer. På gulvet er der her lagt et Astro Foil isoleringstæppe. Prøv at tage skoene af og prøv at stå på Astro Fiol et øjeblok. Efter ca. 10 sek. Kan du mærke varmen i fødderne.
Orden i forteltet er altid en udfordring. Campingmøbler er lækre, men fylder og vejer når de skal tages med. Alternativet kan være en såkaldt organiser. Her ser du en Kampa Pro Wide Organiser med fire store lommer, to bånd med øjer (f.eks. til bøjler) og en strop på undersiden der kunne bruges til at tørre håndklæder og andet vådt. Organiseren kan f.eks. hænges på med de lysegrønne stropper som hedder AccessoryTrack.
Her ser du tre andre organisere. Til venstre en Pro Standard Organiser med ”øjebånd,” netlommer, lommer og en strop nederst. I midten hænger en Pro Tall Organiser med plads til otte par sko nederst og til højre en Pro Shoe Organiser med plads til 10 par sko. Læg mærke til, at der er rullet et låg op over skolommerne.
Det er Campingagenten.dk som er nordisk agent for Kampa. Campingagenten har også andre varer på programmet, f.eks. det førnævnte Astro Foil tæppe. Men også denne serie af elkedler til campingbrug. De fås i farverne rød, grå, hvid og stål. Varmelegemet er på ”campingvenlige” 1.000 watt. Den lille model rummer 1 l og koster 238 kr, den store rummer 1,7 l og koster 258 kr.
Campingagenten kunne også vise dette flotte røde Keramisk coated grydesæt på 7 dele til 499,- kr. og en 20 cm. Non-stick Panden i venstre hjørne til 99,- kr.
De lækre Crespo luksus campingmøbler kommer også fra Campingagenten. Priserne på stolene starter ved 1.148,- kr. Læg også mærke til skamlem med bordplade og stablen med forskellige campingborde til højre.
Vi slutter besøget ved Kampa / Campingagenten med disse to Crespo campingsenge. Find de nye 2018 kataloger under Kampa på www.campingagenten.dk
Dagens sidste visninger er to af de nye kassevognscampere. Et segment som er der kommet stor interesse for. Især efter den seneste afgiftsnedsættelse. Den første er denne Chausson Twist V 584. Totallængde, udvendig bredde og højde er på 599, 205 og 261 cm.
Indretningen er traditionel med siddegruppe forrest, køkken og toiletrum i midten og tværvendt dobbeltseng bagerst i et lyst og behageligt design. Læg mærke til at der er tillægsplade under bordet.
Køleskabet på hele 140 l står ved siden af køkkenblokken. Der er tillægsplade på venstre side af køkkenblokken. Basisprisen på Chausson Twist V 584 er på 502.420,- kr. Den viste model er ekstraudstyret for 95.830,- kr. Samlet pris inkl. levering er på 602.130,- kr + lev.
Den tværvendte dobbeltseng har et madrasmål på 190 x 144 cm. Køreklar- og totalvægt er på 2.985 og 3.500 kg. Chausson Autocampere sælges af Dancamper i Horsens (www.dancamper.dk).
Weinsberg CaraOne 601 K FIRE er nok det nærmeste du kommer på en familiecamper i en kassevogn. Den har to dobbeltsenge i soveværelset plus muligheden for opredning forrest i bilen. Denne udgave er en specialudgave som kaldes Edition FIRE. Det betyder at en del specialudstyr er med i prisen, bl.a. markise, Ambiente lys, 90 l kompressorkøleskab, DAB radio, specialposter og indvendig specialbeklædning.
Læg mærke til den gode plads på køkkenbordet og det lækre lys. Stigen ved enden af køkkenbordet er til at komme op og ned af den øverste seng. Totallængde, udvendig bredde og højde er på 599, 205 og 258 cm.
Der er skab i gavlen og dybe skuffer under den sammenbyggede køkkenvask og gaskomfur.
Basisprisen på Weinsberg CaraOne 601 K FIRE er på 512.900,- kr. Den viste model er ekstraudstyret for 25.500,- kr. Samlet pris inkl. levering er på 538.400,- kr + lev.
Øverste seng har et madrasmål på 180 x 136 cm, den nederste på 184 x 138 cm. Nederste seng kan foldes sammen så den ekstra bagageplads kan udnyttes. Køreklar- og totalvægt er på 2.840 og 3.300 kg. Weinsberg autocampere sælges af PB Autocamper i Allingåbro. (www.PB-Autocamper.dk)
Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk & © www.autocamper-nyt.dk