Kampa er det mest populære og solgte luftfortelt på det danske marked. Når de danske campingforhandlere holder Åbent hus d. 29. – 30. oktober, vil du have mulighed for at se nogle af de spændende nyheder.
Kampa har et landsdækkende forhandlernet, så der er mange muligheder for at se og prøve et Kampa luftfortelt. For lige præcis dét kan du hos de danske Kampa forhandlere. Her kan du både se det store udvalg og du kan få lov til at prøve at puste et fortelt op. Så kan man med egne øjne og erfaringer, se hvor nemt og hurtigt det er at have med at gøre.
Kampa er hele tiden på forkant med udviklingen og kigger man på nyhederne til sæson 2017 er det ingen undtagelse. Der er både spændende nyheder, men også gode forbedringer af eksisterende telte på vej.
En af de forbedringer der er rigtig smart, er den måde man slutter teltet ind til campingvognen. For at sikre den optimale tilslutning, har man nu monteret sugekopper, der på glatte overflader, holder puden og derved teltet ind til vognen. Ønsker man at eftermontere dette på et tidligere telt, kan det købes separat og monteres nemt.
Der er flere nye fortelte på vej
Kampa kommer med flere nye fortelte til sæson 2017. Der kommer bl.a. et luftfortelt, Frontier, på hele 8 meter i længden. Det praktiske er, at det kan bruges på vogne der har ned til 4 m. i lige skinne. Teltet er bygget op af et basistelt hvorpå der er fastmonteret et ”anneks” i begge sider. Frontier har masser af vinduer, ovenlys og leveres med rigtige gardiner.
En anden nyhed er Kampas Expert Classic Air. Classic er er et fortelt i Skandinavisk design med inspiration i mere klassisk udformning af et fortelt. Dette fortelt leveres i to bredder, 3 m. og 3,8 m.. Der fås to forskellige annekser som tilbehør. Et der er meget velegnet til ekstra sovepladser med sovekabine og et der nærmere er en udbygning og giver en masse ekstra plads. Disse er selvfølgelig også med AirFrame systemet. Kampa Expert Classic Air er lavet i åndbart, meget vejrbestandig materiale.
Den sidste helt store nyhed er Kampa Rally Air Pro 390 Plus. Dette fortelt er egentlig en standard Rally 390, dog er der fastmonteret et ”anneks” på. Lidt ligesom på Frontier forteltet. Her er det dog kun i den ene side. Det fås både i en version med tilbygningen til højre og til venstre. tilbygningen giver en utrolig god rummelighed og den ekstra plads kan integreres i fortelte, lukkes helt af, bruges som overdækket terrasse eller noget helt andet. Det er meget fleksibelt.
Alle Kampas luftfortelte er bygget op over den patenterede AirFrame teknologi. Det er et utroligt stabilt system og det skal kun pustes op et sted fra. Det tager næsten ingen tid at sætte forteltet op, eller at tage det ned.
Kig ud til din Kampa forhandler og se med egne øjne hvor nemt det er.