I 2019 kan du vælge imellem ni delintegrerede Carado modeller. Carado T 449 er én af de tre største. En velkendt model med vinkelsofa i siddegruppen, vinkelkøkken, todelt toiletrum og en Queens Bed i soveværelset. Det er en rummelig camper i 7,5 m klassen med op til fem sovepladser. Sovepladserne i soveværelset er standard. Sænkeseng og opredning i siddegruppen er ekstraudstyr. De vejer henholdsvis 44 og 5 kg. Lasteevnen er på 600 kg, så der er rigeligt ”vægtplads” til de ekstra sovepladser, og til evt. ekstraudstyr.

Tre af de ni delintegrerede modeller har enkeltsenge i soveværelset. To har Queens Bed, to har fransk soveværelse og to har tværvendt dobbeltseng.

Her ser du en standard siddegruppe i Carado T 449 med 5 – 6 siddepladser om bordet. Den viste siddegruppe har mulighed for opredning af en ekstra soveplads. Læg også mærke til vinkelkøkkenet.

Der er to selepladser i siddegruppen og god plads i overskabene i førersiden.

Der er et praktisk støttehåndtag, knager og spejl ved døren. De viste køleskab på 167 l er ekstraudstyr.

Der er god plads rundt om køkkenvask og gaskomfuret.

Madrasmålet i dobbeltsengen er på 195 x 150 cm.

Brusekabinen findes i førersiden. Toiletrummet overfor. Carado T 449 har en totallængde, bredde og højde er på 743, 233 og 291 cm samt en køreklar og totalvægt på 2.895 og 3.500 kg.

Carado T 132 er en af de top små modeller, som begge har en totallængde under 6 m. Begge modeller har køkkenblokken stående i dørsiden. T 132 er indrettet med siddegruppe forrest, køkken og toiletrum over for hinanden og tværvendt dobbeltseng bagerst.

Bordet hænger på væggen og indgår i indretningen af camperens tredje soveplads (ekstraudstyr). Bemærk den store luge til et skab under hækgaragen og at der er en lille stige op i den tværvendte dobbeltseng.

Klædeskabet står ved siden af indgangsdøren. Køleskabet i køkkenblokken rummer 113 l inkl. 14 l frostboks.

Køkkenbord med køkkenvask og tre kogepladser.

Dobbeltsengen bag i Carado T 132 et madrasmål på 200 x 135/115 cm.

Toiletrummet er indrettet med integreret brusekabine. Væggen med håndvask og spejl skal bare drejes ind over toilettet, så er den klar. Carado T 132 har en totallængde, bredde og højde er på 595, 232 og 290 cm samt en køreklar og totalvægt på 2.700 og 3.500 kg.
Læs mere om Carado autocampere på: https://carado.de/da
Carado autocampere sælges i Danmark bl.a. af Autocamp i Låsby (www.autocamp.dk)
Tekst og foto: JPR
© www.autocampernyt.dk & www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar