Benivan 104 UP – Et godt sted at starte
Efter to år med eget brand har Benimar formået at designe autocampere der vækker opsigt. Det gælder også for deres kassevogne, eller Benivan som fabrikken kalder dem. Den nye Benivan 104 UP ser spændende ud i standardudgaven. Men når den så bliver udstyret med en UP pakke til 20.000 af de lange, så bliver den ret interessant.
F.eks. har den som standard sidedør med vindue og myggenet, tofarvede møbelbetræk, udtræksplade på bordet, Truma Combi diesel på 4000 Watt varmeanlæg, manuelt klimaanlæg i førerhus, 515 kg lasteevne og den nævnte Benivan UP pakke som består af markise, cykelholder, solceller, Remis Gardiner, måtter og drejesæder. Derudover har den en Euro 6 turbodiesel på 140 HK, 6 gear og en brændstoføkonomi på 14,8 km/l.
Nøgledata for Benimar Benivan 104 UP
Benivan 104 UP, der er bygget på et Fiat Ducato, 3500 kg. chassis. Og du skal være opmærksom på at totallængden kun er 541 cm. Det er normalt nok for to på tur, også selv om der er tredje soveplads i en opredt siddegruppe.
En Benivan 140 UP har en lys og åben opholdsafdeling. Opredning på tværs i siddegruppen måler 180 x 90 cm. I forhold til mange konkurrenter i 5,5 m klassen har bordet en god bredde. Men jeg ville nok tage det ned under kørsel, hvis der skal sidde voksne bagerst.
De lyse farver og den manglende opbevaringsboks over førerpladserne skaber en god rumfølelse.
Åbne overskabe i førersiden. Læg også mærke til hylden med indirekte lys over døren.
Indretningen er traditionel med toiletrummet bag siddegruppen.
Køleskabet står under køkkenbordet. Der er skuffer ved siden af, tillægsplade i enden. Så kan bordet sættes op under markisen i døråbningen. Køleskabstypen er ikke præciseret i kataloget, men på udstillingsmodellen er det et kompressorkøleskab på 80 liter.
Køkkenvasken og gaskomfur med to kogepladser, der har elektrisk tænding, er sammenbygget.
Det kompakte toiletrum har mørkt interiør. Der er vindue, spejl på væggen, foldevask med brusemulighed, brusebund m.m.
Tværvendt dobbeltseng med hovedgærde i dørsiden.
Over fodenden er der fire overskabe.
Åbne skabe over hovedgærdet, der bl.a. har lamper med svanehals.
Et kik ind i bagagerummet med sikkerhedsnet, gaskasse i bagdøren og et skab i modsatte magasin.
Bagageområdet er regulært med et lille skab forrest, fastgørelseskroge i gulvet og sikkerhedsnet ind mod opholdsområdet.
Der er seks modeller i Benivan serien. Én, B 104 UP, har en totallængde på 541 cm, alle de andre modeller er 599 cm lange, plus dybden på cykelholderen. Bemærk at der er tre UP modeller, at alle har en tillægsplade under bordet, to har køjeseng og en enkelt har enkelsenge i soveværelset.
Benivan autocampere sælges i Danmark af tre forhandlere,
bl.a. Fritidsbiler i Haslev .
Se mere på https://campingagenten.dk/benimar/
Tekst og foto: Redaktionen
Grafik: © Benimar OCARSA, S.A
© www.autocamper-nyt.dk