2020 Polar Original 590 TR LB: Fås i fire forskellige udstyrstrin

Allerede fra introduktionen i 2006 kunne du få en Polar 590 med stort toiletrum bagerst i vognen. Men det var først i 2016, i en Polar 590 TR LB, at du kunne få enkeltsenge foran toiletrummet. Indtil da var indretningen forbeholdt de helt store Polar modeller.

I årgang 2020 er Polar modellerne opdateret på flere væsentlige punkter. Alle modeller leveres nu med såkaldte Premium dæk. For at øge stabilitet, vejgreb og vridningsstabilitet har chassiset har fået en ekstra forstærkningsbjælke under midtergangen. Alle modeller får 15″ alufælge og der er altid en tagluge på 28 x 28 cm i toiletrummet.

En anden stor nyhed er et 7” betjeningspanel ved døren. Panelet har nu indbygget DAB radio med Bluetooth og er hjertet i overvågning og betjening af vognens teknik. Panelet kan fjernbetjenes med Polars egen AR-app.

Alle Polar 590 modeller kan bestilles i udstyrsvarianterne Original, Selected og Customized. Derudover kan Polar 590 CTV, 590 LB, 590 CTH og 590 TR LB også fås i en særlig Polar Edition udgave.

Grunddata for 2020 Polar 590 TR LB

Selv om der ikke er et stort klædeskab i vognen er der masser af plads i indretningen. Der er klædeskab over begge fodender. Sengene har hævebart hovedgærde, er begge er 90 cm brede har en længde på 198 og 190 cm. Her er vinkelkøkken med kompressorkøleskab. I rundsiddegruppen er de langsgående 132 og 160 cm lange.


Når du står i døren, ser du over mod den store køkkenblok. Det lyse læderbetræk er ekstraudstyr.


Rundsiddegruppe forrest i vognen.


Dørsiden med dørgarderobe og kompressorkøleskab.


Detaljer ved indgangen.


Køkkenbord med køkkenvask og Polar komfur med ovn.


Der er masser af skabsplads under køkkenbordet.


Åbne overskabe over køkkenbordet.


Det nye betjeningspanel er placeret ved siden af døren. Kompressorkøleskab med separat fryser.


Soveværelset med enkeltsenge som er 198 og 190 cm lange.


Sengen i dørsiden.


Åbne overskabe af sengen i dørsiden.


Oversigt af toiletrummet.


Detaljer fra toiletrummet.


Soveværelset set fra toiletrummet.


Åbne overskabe i rundsiddegruppen.


Layout på de syv Polar 590 modeller i årgang 2020.

Polar sælges i Danmark af 3 forhandlere, bl.a.: Hinshøj Caravan www.hinshoj.dk/

Besøg Polars hjemmeside, hent brochure og find nærmeste forhandler på https://polarvagnen.dk/

Tekst & foto: JPR
Grafik: SoliferPolar AB
©www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar