Udbuddet af fortelte til campingvogne på det danske marked øges hele tiden. Nye mærker kommer til, og eksisterende mærker markerer sig mere og mere.

Walker fortelte er et hollandsk produceret fortelt, der har været på det danske marked siden 2004. På trods af at de har været med på de årlige messer, er de ikke dem der har markeret sig mest. Men det er slut nu. Tiden er inde til at gøre Walker til et navn der klinger positivt i de danske campisters ører.

Mere end 60 års historie

Walker blev grundlagt i 1954 af to venner. Hr. V.d. Wal og Hr. Keris. Deres efternavne sat sammen, gav firmanavnet Walker. De startede med at producere mindre rejsetelte og voksede støt igennem årene til at producere alle typer telte fra de helt små telte, til de store familietelte, telte til teltvogne og senere fortelte.

I 1995 overtog de nuværende ejere, Dianne og Ivo van Baars, fabrikken og begyndte at fokusere på produktionen af fortelte. Produktionen voksede og mærket blev mere og mere populært i bl.a. Holland. Dianne og Ivo holder selv meget af at campere med deres campingvogn med deres to døtre, så dette var en naturlig udvikling.

Dianne og Ivo van Baars

Europæisk produceret

I 1999 investerede de i en ny fabrik, der sammen med deres nye domicil blev bygget i Deurne, Holland. Her produceres alle Walker fortelte. Igen sidste år i november kom der udvidelse til, da de investerede i deres anden digitale skæremaskine.

For ca. seks år siden begyndte produktionen af fortelte til de lidt mere specielle campingvogne, så som Eriba Touring-Plus, Eriba Feeling, Adria Action, T@B, Trigano Silver og seneste skud på stammen er til Knaus Sport & Fun. Men det er ikke det eneste specielle Walker kan producere.

Få skræddersyet dit fortelt

En helt speciel service fra Walker er nemlig deres ”midt imellem størrelser”. Hvis et standard A-mål er for stort eller for lille, laver de forteltet så det passer helt perfekt lige til kundens campingvogn. Og dette gør de uden ekstra omkostning for kunden. Walker har filosofien:  Kunden skal være tilfreds og forteltet skal passe så godt som overhovedet muligt til campingvognen.

Walker T@B

Kvalitets materialer

Walker bruger kun de bedste materialer til deres fortelte. De bruger Ten Cate, hvilket er et meget stærkt og rengøringsvenligt coated, men åndbart, polyester materiale, til sider og tag, Achilles materiale til vinduerne, Sioen PVC til skørterne, fiberstænger fra danske Campion, samt Piper stål og aluminiumsstænger.

Der ses flere og flere Walker fortelte på de danske campingpladser, hvilket er forståeligt. Det er et kvalitetsfortelt, det kan skræddersys til den enkelte campingvogn og prisen er helt rigtig. Uanset om du er fastligger eller rejsende campist, er der et fortelt der passer til dit behov. Og selvfølgelig er der også en masse spændende ekstraudstyr og tilbehør der kan tilkøbes.

Se mere om Walker fortelte her.: www.walker-fortelte.dk/

Walker Action
Walker Palladium

 

Annonce:

Efterlad din kommentar