Denne artikel handler om det nye tv signal DVB-T2, router og wifi i campingvognen, Smart LED TV, streaming og ikke mindst antennen på taget af vognen som skal kunne levere TV-signal, Internet, radio og i dette tilfælde DAB radio signal.


Min tur rundt i Danmark i starten af juni 2020 er således en slags testtur. Jeg kører i min Knaus Südwind 500 PF (2020) som har en AeriTec antenne monteret.
Når antennen er kørt ned gemmer den sig bag min tagmonterede markise og det kan godt ødelægge signalet hvis antenne ikke er kørt op.


Stregerne på min antenne kan jeg se inde i garderobeskabet når jeg kører antennen ned. Så ved jeg hvornår den er helt nede og sidder som den skal.
AeriTec antennen henter TV signal, internetsignal, Radio og DAB signal ned til henholdsvis min router og mit Smart LED TV. Den kan også hente radiosignaler (DAB), men jeg ikke monteret DAB antennen på AeriTec antennen, da jeg allerede havde en DAB antenne på vognen til min radio.

Jeg tester antennen for Campingagenten som ligeledes leverede en Huawei Router med i pakken, da de har en pakkeløsning. Jeg skaffede selv datakortet fra 3.dk til omkring 250 kr. pr. måned til brug i Danmark og udlandet.

Se annonce på AeriTec antennen her: https://campingbladet.1kcloud.com/edlv_lqkge/#120


Her ser du mit tidligere TV som jeg skiftede ud med et Finlux LED TV som jeg købte hos Sørens Camping da jeg nåede til Herning på min testtur. Prisen er kr. 2499 for et Finlux 24″ smart TV med 12 volt eller 230 volt tilslutning. Og det fungerer perfekt. Her ser du også Huawei routeren som er tilsluttet til AeriTec antennen på taget. Routeren giver trådløst wifi hvor der kan tilsluttes op til omkring 30 personer til (hvis de kender min kode). Er man flere på tur kan det være en fordel at flere kan komme på nettet, da alle måske ikke har internet med. Jeg har tilsluttet min Ipad Pro via wifi. Jeg kan iøvrigt også se tv på min Ipad via mit Yousee abb. eller jeg kan  gå på nettet. Her har jeg klikket ind på www.campingferie.dk


Obs: Jeg kunne have beholdt mit gamle TV og blot købt en DVB-T2 boks til et par hundrede kroner, for at kunne se tv via en almindelig TV-antenne, men jeg ville have et smart TV som jeg også har derhjemme.

Her ser du pakken til mit nye TV fra Sørens Camping. www.scamping.dk 

Du skal lige se og høre hvordan Jan Olesen som er campist selv skiftede sin gamle TV antenne ud med den nye AeriTech multi antenne.

Hvis du allerede har en antenne på din campingvogn kan du måske hurtigt skifte din antenne til en multiantenne som kan det hele som denne AeriTec.

Her under ser du en test som viser hvor meget bedre og hurtigere internettet bliver med en antenne på taget af campingvognen.

         

Her ser du en lille test hvor jeg går på nettet på min tlf. på 4G (med wifi slukket) mens jeg sidder inde i campingvognen. Bemærk download og upload hastigheden på 2,77 og 1,75 på billedet til venstre.

Herefter kobler jeg min telefon på mit wifi netværk via antenne på taget og routeren i campingvognen (billedet til højre). Så stiger hastigheden med ca 10 gange til 29,5 i download og 8,54 i upload. Tænk på det når du sidder med din telefon eller tablet inde i campingvognen som er en metalkasse.

Efter jeg fik det nye Finlux tv monteret brugte jeg aftenen på at se film på YouTube. Det var skønt. Campingferie.dk har bl.a. omkring 1.000 camping- og rejsefilm liggende som du kan se ganske gratis. PÅ YouTube kan du også se film om hvordan du “caster” ting fra din tlf op på dit tv.

Se Campingferies YouTube kanal her: https://www.youtube.com/user/campingferie

Med en smart phone som de fleste telefoner er nu om dage og et godt wifi signal og et smart TV kan du finde tv-stationer på din tlf og med et tryk på en knap kan du “caste” dem op på dit tv.
Du kan bruge Apple tv eller  Cromecast til at caste med. Cromecast koster ca. kr. 350 så du se tv. Du kan abbonnere på kanaler som YouSee, Netflix, Discovery, Boxer osv og hente bunkevis af spændende film og anden underholdning. Men det koster selvfølgelig et abb. DR1 og DR2 er gratis. YouTube er også gratis.

Vigtigt
Lad mig gerne høre dine erfaringer om hvordan du ser tv. Din historie kan hjælpe andre med at få hul igennem til tv på en ny måde. Send mig en mail, gerne med fotos af dit system peer@neslein.com

Vh Peer Neslein