Peer Neslein fortæller:
Lisbeth og jeg har forladt Læsø, som var en dejlig ø og er taget med færgen til Frederikshavn. Herefter er vi kørt gennem det nordjyske til den lille færge som skal sejle os fra Branden og de ca. 500 meter over Fur Sund til Fur i Limfjorden.

Vi er heldige at færgen lige er kommet i havn, så vi kører lige ombord. Færgen sejler nonstop hele tiden. Overfarten tager 4 min. Iøvrigt er færgen gratis i perioderne 8. april – 7. maj 2022 og i perioden 23. september – 23. oktober 2022. Stregerne på billedet skyldes eltrådene i forruden på Ford/Benimar autocamperen vi kører i.

Fur (den opridelige stavemåde Fuur ses også) er en ø i Limfjorden – lige nord for Salling og med 757[2] indbyggere (2021). Den største by på øen er Nederby med 557 indbyggere (2021)[. Øen har færgeforbindelse over Fur Sund til Branden på Sallingsiden. Fur hører til Skive Kommune og ligger i Region Midtjylland.

Øen er på 22 km² og var indtil 1860 skovløs. I dag er der skov flere steder. Mod syd er øen lav og frugtbar, mod nord er der højere lyngklædte bakker og klinter med moler, samt jern-sandsten (rødsten). Moleret anvendes til produktion af specialtegl. Desuden er der en produktion af kattegrus. I moleret findes forsteninger, der er ca. 55 millioner år gamle. Forsteninger af dyr og planter kan ses på Fur Museum. Forskellige kræfter arbejder for, at Knudeklinten, der ligger på Furs nordvestlige spids skal indstilles til UNESCO’s Verdensarvsliste.
De gamle landsbyer på øens sydlige del er nu nærmest vokset sammen til én langstrakt bebyggelse. På øens nordlige og østlige del findes flere sommerhusområder. Øen har en skole med 0. – 6. klassetrin og en skolefritidsordning. Fur Skole var en del af Fursund Skole, der også omfattede skolen i Selde. Skive Kommune valgte at lukke skolen til sommerferien 2014, men det er lykkedes en frivillig gruppe ildsjæle at starte en friskole på øen. Den private institution Fur Børnehus er børnehave og vuggestue under ét tag.
Fur Kirke ligger højt på en gammel havskrænt på øens østside.
Fur besøges hvert år af op mod 250.000 turister, der typisk kommer på en dagsudflugt, med sejlbåd, bor i sommerhus eller på øens eneste campingplads, Fur Camping. Et nyt og meget besøgt udflugtsmål er Fur Bryghus.
Der er færgeoverfart fra Branden til Fur med færgerne Sleipner-Fur og Mjølner-Fur fra hhv. 1996 og 2012. Overfarten tager 3-4 minutter og har dermed 72 afgange i døgnet. De drives af Fursund Færgeri under Skive Kommune.

Da vi kører i land stopper vi lige og kigger lidt på et kort vi lige har hentet på turistkontoret.

Vi kører ikke mange km fra havnen før vi kommer ud på små grusveje. Det er nu ganske spændende da det er en dejlig natur. Fur er kendt for sine moler grave så vi sætter kursen mod en af dem.

Vi er kørt til det højeste punkt på Fur med Store og Lille Odinshøje samt Stendahl Høje.

Lisbeth er allerede oppe på toppen for at kigge ud.

Her fra kan vi se hele vejen rundt. Husk der kommer film fra vores besøg på Fur samt gennemgang af Benimar Autocamperen vi kører i.

Stendalgraven er Furs største råstofgrav og den mest tilgængelige. Besøgende kan se de vekslende lag af vulkansk aske og moler i de blottede skrænter.

”Molermanden” og ser ud over det menneskeskabte råstoflandskab og bagved det naturlige landskab, fjorden og Livø. Han kigger også ned på en spektakulær søjle af foldet moler der er blevet efterladt tæt ved Rødstenvej.
Fredag eftermiddag den 4. juli 2014 blev en bronzeskulptur af en 180 centimeter høj moler-arbejder afsløret. Han står og skuer ud over Furs største molergrav, hvor ”Bispehuen” vidner om, hvor meget moler der i tidens løb er kørt bort.
Der kunstneren Erik Nygaard, der har lavet manden. Modellen er molerarbejder på et fotografi fra omkring 1925. Dengang foregik arbejdet med håndkraft, hvor en greb var et vigtigt redskab. Greben, moler-manden står med, er ægte og har været brugt på Fur. Det er Dansk Moler Fond har finansieret kunstværket.


Som en del af landskabets efterbehandling er en spektakulær søjle af foldet moler blevet efterladt tæt ved Rødstenvej. Dens form har inspireret til navnet Bispehuen. Da man begyndte at udvinde moleret, valgte man at lade dette stykke stå grundet dens specielle “knudrede” aske- og molerlag, på den måde vidner Bispehuen om landskabets oprindelige højde.

Besøgende kan se de vekslende lag af vulkansk aske og moler i de blottede skrænter. Dens form har inspireret til navnet Bispehuen.

Vi forlader det spændende område ad de små grusveje og håber på at vi ikke møder andre lige her.

Vi følger skiltet til Fur Camping som dukker op i horisonten.

Det er øens eneste campingplads og vi har besøgt den før.

Vi stopper og tjekker ind.

Vi finder en plads og jeg kan se at pladsen har fået fældet og beskåret en del af træerne, så der er blevet dejligt udsyn ud over det kuperede terræn. Vi er også heldige med vejret som er klaret op. Efter en god rejsedag med oplevelser ser vi frem til at komme ind og hygge os i autocamperen. Vi nød også en dejlig frokost nede på kroen i havnen tidligere på dagen. Og det var en fornøjelse.

Du kan se mere om Fur Camping her:

HUsk der kommer film med gennemgang af Benimar autocamperen samt film med hele rejsen.

På gensyn i morgen

Lisbeth & Peer Neslein
Campingferie.dk

 

 

 

Annonce:

Efterlad din kommentar