Det bliver i weekenden den 15. – 17. november 2019 på Storebælt Camping i Korsør – Alle er velkomne – Helårscampister og alle andre.

Peer Neslein fortæller:
Min ide er, at hvis du også kunne tænke dig at prøve din campingvogn eller autocamper en måske blæsende vinterdag på Storebælt Camping, så kan du tilmelde dig vores lille ”Workshop” på peer@neslein.com og det eneste du skal betale er den sædvanlige overnatningspris til campingpladsen som er kr. 350 for fredag til søndag + strøm og 5 kr. pr. bad.

Jeg skal teste min egen nye Knaus Südwind 500 PF som er udstyret med blæservarme

Lad mig lige starte med en konstatering – Alde centralvarme er det bedste – men blæservarme varmer hurtigst op!
Så er det på plads. Men jeg lever jo af at skrive om camping og jeg har valgt en Knaus med blæservarme for at understrege at man sagtens kan campere hele året med blæservarme. Så jeg føler at jeg kan hjælpe mange flere nye campister på vej ved at skrive om en ”normal” campingvogn med blæservarme.
Nu har jeg jo kørt i mange vogne (campingvogne og autocampere) med centralvarme som f.eks Kabe, Cabby, Dethleffs,flere  LMC og Hobby. Jeg har også tidligere optimeret flere vogne med blæservarme. Men nu er turen kommet til Knaus som også laver super gode centralvarmevogne, men jeg har valgt en model med blæservarme. Så enkelt er det.
Jeg glæder mig til en spændende rejse med ”Svalereden”, som en af de første Knaus modeller hed på Tysk.

Tilbage til Workshop 1. for helårscampister og andre interesserede
Alle er velkomne uanset om man er medlem af Helårscampisterne eller ikke. Dette er nemlig et åbent og gratis arrangement.
Målsætningen er at vi kan snakke helårscamping, kigge på vogne og udveksle erfaringer og råd.
For mig er det vigtigt at teste min vogn under hyggelige former.
Jeg er også frisk på at lave en weekend i Jylland hvis der er interesse for det. Men jeg ville lige prøve arrangementet af på Sjælland først.

Cold Spain
Som du måske ved har windsurferne døbt Klitmøller for Cold Hawaii og vi kunne måske meget passende kalde vores arrangement på Storebælt Camping i Korsøe foir Cold Spain.
Så hvis du er ny campist eller sjældent eller sldrig har camperet om vinteren, så er chancen der nu. Jeg vil selvfølgelig være behjælpelig med gode råd.

Vinternørderne kommer
Jeg ved allerede nu at der er andre der vil teste deres vogn under betrykkende forhold og jeg ved også at flere af “Vinternørderne” også kommer og de vil gerne dele ud af deres viden og hjælpe andre med at prøve helårscamping. Så det skal nok blive hyggeligt.

Obs: Der er ikke planlagt et omfattende program så det bliver mere en hygge-kom-sammen workshop, blandet med snak og hygge og forhåbentlig gode råd og erfaringer.

Måske kan vi få en øl eller en kop kaffe i et fortelt, i den friske vind, eller spise sammen lørdag aften i den gode restaurant på pladsen.
Vi har ingen standerhejsning eller krav til kjole og hvidt eller at du skal køre i et bestemt mærke i campingvogn eller autocamper.
Betingelsen er blot at du/I er glade campister som elsker at campere.

Her er programmet:

Fredag den 15. november:
Ankomst i løbet af eftermiddagen eller aftenen. Vi prøver at få pladser så vi holder så samlet som muligt.

Lørdag den 16. november:
KL. 10.00 Velkomst ved Peer Neslein ved hans Knaus hvor der bydes på en velkomst drink.
Herefter er der fri leg, snak, hygge og udveksling af gode råd, røverhistorier, tid til at sparke dæk og dele oplevelser og hygge mellem vognene. Jeg prøver at få pladser så vi holder så samlet som muligt.

Kl. 18.00/18.30 Evt. Spisning i restauranten på pladsen samt hyggeligt samvær for dem der har lyst til dette. Der er ingen tvang.

Søndag den 17. november:
Afgang i løbet af formiddagen.

Send en mail til peer@neslein.com hvis du ønsker yderligere informationer eller ønsker at deltage.
Så sørger jeg for at reservere plads til jer så I kan ankomme fredag eftermiddag/aften som det passer jer.

Der var kun prikket hul i slangerne fra fabrikken. Så jeg har skåret slangen over for at montere en WL ventil så varmen kommer bedre ud.

 

 

WL ventil – husk at venden rigtigt så varmen kommer ud af den.

 

 

WL ventilen er monteret så den varme luft blæses op under vinterryglænene. Vandslangerne holdes på plads med en strip så de ikke dækker for hullet hvor varmen kommer ud.

Jeg håber vi ses!

Peer Neslein
Campingferie.dk & Helårscampisterne




 

Annonce:

Efterlad din kommentar