img_1364

Peer Neslein fortæller:
På vores rejse mod Englands vestligste punkt Lands End, er vi er kommet til byen Plymouth, hvor vi krydser fjorden over Tamar broen. Byen er i øvrigt hjemsted for en stor del af den engelske flåde.

img_1368

Samtidigt med at vi krydser fjorden i Plymouth kører vi ind i Cornwall. Som landområdet hedder.

img_1412

Sidst på dagen triller vi ind på Sea View Holiday Park, som ligger ca. 1 km før Lands End. Der ser meget lukket ud, men en dame kommer ud af et privat hus som ligger inde på pladsen og siger velkommen. Vi er de eneste på pladsen så vi betaler 22 Pund pr. nat samt 5 pund i depositum for nøglen til toiletter og bad. Vi får at vide at vi bare kan finde en plads hvor der er strømstik. Vi finder hurtigt en plads hvor vi ligger lidt i læ da en kraftig blæst har generet vores kørsel hele eftermiddagen og vi glæder os til at sætte vores fortelt op da vi skal blive her nogle dage.

img_1507

Så er jeg i gang med at sætte et Isabella Magnum fortelt op. Lige nu savner jeg de friske gutter fra Isabella som Tommy og Kim, så de kunne have vist mig hvordan men gør, men der er ingen kære mor. Her er der venlig selvbetjening og ingen andre campister kommer løbende til for at give en hånd med. Nu er jeg jo ikke helt alene da Lisbeth jo giver en hånd med.

img_1517

Nu er Magnum teltet jo ikke så stort, så det går faktisk ganske godt selv om blæsten trækker i det ind imellem.

img_1520

Isabella FixOn Multi er nemme at arbejde med.

img_1521

Her er FixOn Multi monteret på vulsten og teltstangen CarbonX er monteret. CarbonX er forstærket glasfiber og rigtig dejligt at arbejde med.

img_1530

Teltet er kommet op og mens jeg pløkker, begynder Lisbeth at hænge gardiner op.

img_1534

Lidt over en time senere er der en kop kaffe til opstillerne. Det er skønt at kunne sidde og kigge ud i læ for vinden.

img_1540

Efter at teltet har stået lidt og jeg har fået en kop kaffe, går jeg lige teltet igennem, da det lige skal strammes lidt mere op.

img_1625

Vores lånte Hobby er en Hobby Excellent 560 KMFe med køjer i bagenden. Vi føler os faktisk rigtig godt tilpas i vognen, som er ideel for børnefamilien eller bedsteforældre.

img_1626

Midtersiddegruppen er stor og rummelig, men det er også en 250 cm bred vogn.

img_1627

Dobbeltsengen er over 150 cm bred så her ligger man godt.

img_1628

Toiletrum med brusemulighed og ekstern håndvask som vi kender det fra mange populære Hobby modeller.

img_1629

Dobbelt garderobeskab er en praktisk ting.

img_1630

Der er god afsætningsplads på køkkenbordet og køleskabet er lige ved hånden under køkkenbordet.

img_1632

Her sidder jeg en del timer hver dag og ordner billeder og skriver dagbøger og det er noget jeg holder meget af. Tæpperne er nogle tilfældige som Lisbeth og jeg tager med når vi låner vogne.

img_1670

Lisbeth sidder og hygger sig i solen med en god bog. Men nu skal vi ud og se nærmere på det vi er kommet for, nemlig Lands End, som ligger ca. 1 km fra pladsen. Men det må du læse om i næste afsnit af vores dagbøger fra Ekspedition Lands End.

På gensyn
Lisbeth og Peer Neslein
Campingferie.dk

Tekst og billeder: Peer og Lisbeth Neslein
© www.campingferie.dk 2013

Annonce:

Efterlad din kommentar