Ekspedition Lands End – del 2 (Calais og Euro tunnellen + film 2013 (Reklame)

img_1058

Peer Neslein fortæller:
Vi er ved at spisemorgenmad på Chateau Gandspette Camping og vi er spændte på hvordan det bliver at komme ombord på toget til England med vores 250 cm brede Hobby 560. Vognen er med midtersiddegruppe, køjer i bagenden og stor bred dobbeltseng på over 150 cm i forenden.

img_1055

Det er ikke tilfældigt at vi har valgt den nævnte campingplads. Jeg ville gerne se den da vi skal bo på den igen i juni måned i forbindelse med vores guidede campingtur Ekspedition D-Dag, hvor campingpladsen bliver udgangspunkt for det såkaldte Blockhaus, en kæmpe betonbunkers, hvor der blev sendt de store V2 rakatter mod England.

Men den historie vender vi tilbage til i forbindelse med den nævnte tur. Men skiltene til byen Eperlecques og billedet af Blockhaus og rakatterne ser vi flere steder, da Blockhaus ligger ca. 2 km fra campingpladsen.

img_1038

Vi kører de 35 km til Calais, hvor vi lige tager en rundtur i byen. Her er det byens prægtige rådhus.

img_1046

Hos en bager køber vi lige lidt søde sager til eftermiddagskaffen, der skal nydes i England.

img_1051

Vi ser byens fyrtårn stikke op i luften og kører forbi det for at sige pænt farvel og på gensyn.

img_1078

Så er vi på vej mod tunnellen som hedder La Manche, som det fremgår af skiltene. Vi følger skiltene med campingvognen på.

img_1083

Vi har ikke bestilt billet og betaler 412 € (ca. Kr. 3.103) for en vej med bil/campingvogn og 2 personer. Færgerne skulle være billigere, men det finder vi ud af når vi skal hjem.

img_1097

Efter at være blevet tjekket i tolden med narkohunde er vi kommet frem til toget, som vi skal køre ombord i.

img_1098

Så er det vores tur. Der er god plads til at køre ind uden problemer.

img_1100

Så er vi ind i toget og kører op gennem togvognene.

img_1108

Vi er blevet stoppet og får en hele togvogn for os selv, idet der bliver lukker porte mellem vognene, men man kan godt gå fra vogn til vogn. De anbefaler dog at man bliver siddende i bilen.

img_1111

En tegning viser flugtvejene i tilfælde af brand. Vi fik iørigt tjekket om der var lukket for gassen før vi kom ombord.

img_1112

Billeder der viser togvogne til store biler og almindelige personbiler.

img_1114

Vores Hobby er 250 cm bred så den fylder godt, men når der kan være lastbiler kan vi også være der.

img_1124

Efter ca. 35 min. kører vi ud af toget i Folkestone i England.

img_1125

Der er nogle store anlæg med ramper og perroner i begge lande.

 

img_1136

Så er vi ude på de engelske veje, hvor vi kører i venstre side. Det er faktisk nemmest når der er andre biler.

img_1157

Vi følger kysten mod vest og kommer gennem flere badebyer, men der er ikke mange parkeringspladser til campingvogne. Mange steder er der bomme ved parkeringspladserne så campingvogne ikke kan komme ind.

img_1177

Røde dobbeltdækkerbusser – så er man i England. Efter et par timer i trafikken går det faktisk ganske godt, med at køre i venstre side.

På gensyn i morgen
Lisbeth & Peer Neslein
Vikingerne vender tilbage til England

Tekst og billeder: Peer og Lisbeth Neslein
© www.campingferie.dk 2013