Vi kender det alle sammen. De 2-3 ugers sommerferie er forbi før de er startet. Og netop når de 2-3 uger er forbi, har man allermest brug for ferie.

Derfor besluttede Lisbeth og Peer Neslein (i 2003) at tage på en 5-ugers campingtur, en efterårstur, rundt i Frankrig. Det blev en tur, som blev starten på et nyt liv.
Læs om efterårsturen her.

Peer Neslein fortæller:
Lisbeth og jeg havde mange gange, som så mange andre, talt om at tage fri og tage på en 5-ugers tur. Men som det går for de fleste, bliver det ofte ved snakken. Men vi besluttede at vi ville prøve at lægge vores liv om og begynde at opleve tingene mens vi kunne. Nu er jeg selv efterhånden (2003) midt i 50’erne, Lisbeth 4 år yngre, så der var faktisk for lang tid til efterløn, for slet ikke at tale om pension. Der måtte ske noget før. Og hvem ved hvordan man har det til den tid, hvis man i det hele taget kommer til at opleve den? Det ved vi jo aldrig.

Så vi besluttede at prøve at lægge vores liv om og begynde at tage nogle perioder hvert år, hvor vi pakkede campingvognen og tog på opdagelse.

Første tur skulle være en tur Frankrig rundt uden for sæsonen. Vi skulle afsted i vores nye Kabe Safir, men den blev ikke klar til tiden, så vi kom afsted i vores Hobby, men vores datter Signe og søn Rasmus kom til Sydfrankrig med vores nye KABE en uge senere. Så det lykkedes alligevel.

Uden for sæsonen (foto 271) Vi rejste fra slutningen af september til starten af november og det må siges at være uden for sæsonen. Undervejs fandt vi ind i en rytme hvor vi boede samme sted 2-3 dage før vi kørte 200-300 km videre til næste område. Selvfølgelig kan man ikke se alt, men man får et rigtig godt indtryk af stederne og områderne. Det der virkede stærkest var selvfølgelig de mange lukkede sommerrestauranter og de halv- og heltomme campingpladser. Men på sammen tid var det også charmerende på en måde, når vi gik en tur på en stor campingplads hvor vi stort set boede som de eneste.
Uden for sæsonen
Vi rejste fra slutningen af september til starten af november og det må siges at være uden for sæsonen. Undervejs fandt vi ind i en rytme hvor vi boede samme sted 2-3 dage før vi kørte 200-300 km videre til næste område. Selvfølgelig kan man ikke se alt, men man får et rigtig godt indtryk af stederne og områderne.
Det der virkede stærkest var selvfølgelig de mange lukkede sommerrestauranter og de halv- og heltomme campingpladser. Men på sammen tid var det også charmerende på en måde, når vi gik en tur på en stor campingplads hvor vi stort set boede som de eneste.

 

Vi shopper.
Vi shopper Prins Henriks vingård.

 

IMG_0398
Det blev bl.a. til vin til aftensmaden.

 

En succes der skal gentages 

Vi fortsatte vores rejse rundt i Frankrig og fandt en dejlig rytme, hvor vi ofte spiste ude til frokost, men valgte at lave mad i campingvognen om aftenen. Nu bliver det jo også tidligt mørkt om efteråret og der er ikke mange restauranter åbne og så er det hyggeligt at spise dejlig mad i campingvognen og nyde en lokal øl eller vin til maden. Og så er det da også dejligt at kunne trykke på fjernbetjeningen, så parabolen finder de danske tv-stationer, som man kunne på det tidspunkt.

Efter ca. 5 uger og 7.000 km var det hele pludseligt forbi. Tiden flyver afsted når man er i godt selskab. Jeg håber ikke Lisbeth følte det var en lang ferie? Det mest positive ved vores tur var det rolige tempo. Vi havde tid nok og behøvede ikke haste rundt. Vi slappede af hver dag og glædede os til at se nye områder efter nogle dage.

Fra 1. januar 2004 er Lisbeth startet i vores firma Campingferie.dk og så bliver der mulighed for at vi kan tage på arbejde sammen, når jeg skal ud og campere og lave artikler og tv-udsendelser til vores Campingferie.dk portal.

Men vi skal også have vores egne dejlige campingture som Efteraarsturen. Næste gang skal vores efteraarstur måske gå til Athen, eller til Pompei. Men inden, skal jeg have Lisbeth med til Rhinen og Alsace i foråret og Nordkapp i juni/juli måned. Det bliver mit 6. besøg og Lisbeths første, på den 307 meter høje Nordkappklippe. Jeg glæder mig allerede. Vi har nemlig besluttet at leve livet, mens vi (endnu) kan rokke med ørerne.
Som nævnt er denne artikel fra 2003 og de nævnte campingture er gennemført sammen med andre spændende campingrejser.

Tak for denne gang.