Peer Neslein fortæller:
I dags skal vi kun køre fra Karlskrona Camping (First Camp) til First Camp Ekerum – Øland. Det er ca. 119 km, men vi tager lige en lille aftikker på vejen til Kristianopel’s gamle voldanlæg.
Vi kører ind i den lille by Kristianopel eller Christianopel der grundlagdes 1599 af Christian 4. som et dansk fæstningsværk ved Øster Herred og Blekinges yderste grænse mod Sverige (Kalmar Len), i nærheden af den tidligere by Avskær.
Avskær og den nærliggende Lyckebys Købstadspriviligier blev i 1600 overført til den nye by, som i begyndelsen kaldtes Styr-Kalmar, da den var anlagt for at kontrollere fæstningen Kalmar, men senere fik navnet Christianopel (græsk for Christians by). Fæstningsbyen blev bygget på en lang, smal ø eller tange i Kalmarsund, hvor den skulle være nem at forsvare. I 1606 blev den befæstet, og herfra stammer den endnu bevarede gamle bymur. Den var omgivet af en 4 til 6 meter høj stenmur med bastioner og volde.
Vi parkerer lige ved det gamle voldanlæg.
Under Kalmarkrigen indtog den da 16-årige Gustaf Adolf, dengang kronprins, ved en krigslist Kristianopel i juli 1611, byen lagdes i aske og kirken blev revet ned. En ny kirke, Den Hellige Trefoldighedskirke, blev bygget i årene 1618–1624. Kristianopel fik igen købstadsprivilegier i 1622. I 1637 befæstedes byen atter af danskerne. Kristianopel fik nye købstadsprivilegier i 1648.
Kristianopels betydning som grænsebefæstning var udspillet efter at Blekinge ved freden i Roskilde blev svensk i 1658. Efter 1658 istandsattes byens befæstninger. I 1663 bestemtes, at disse snarest skulle nedrives, men i 1670 og 1672 repareredes de, og 1673 besluttedes det, at Kristianopel skulle “konserveres”.
I 1676 førtes bestykningen imidlertid til Karlshamn. Den 25. september samme år indtog en styrke under obersteløjtnant Lützow fra den danske flåde Kristianopel, der var forladt af svenskerne. Danskerne begyndte at istandsætte de halvt nedrevne fæstningsværker og gjorde Kristianopel til en af snaphanernes fornemmeste støttepunkter. Den 22. februar 1677 måtte Lützow trække sig tilbage, fæstningsværkerne blev nedbrudt, og borgerne beordredes til at flytte til Ronneby, Växjö og Karlshamn. Samtidig mistede byen atter sine købstadprivilegier. Befæstningen ansås for at være farlig for Sverige, og i 1678 udstedtes en befaling om, at ikke et eneste hus måtte blive tilbage.
I 1707 blev den svensk købstad, men som by nåede den aldrig nogen betydning (endnu i 1909 havde byen kun 88 indbyggere).
I historien er den kendt fra Traktaten i Kristianopel 13. (23.) august 1645, hvor Danmark efter Brömsebrofreden måtte nedsætte Sundtolden til omkring en fjerdedel for svenskernes forbundsfælle, hollænderne.
Ølandsbroen (svensk: Ölandsbron) er en svensk bro mellem Kalmar på det svenske fastland og den svenske ø Öland i Østersøen.
Der var i mange år planer om en fast forbindelse mellem Öland og fastlandet, som medførte mange lovforslag og udredninger. Det første konkrete forslag blev fremlagt i 1932. Først den 18. november 1966 fastlagde regeringen en plan for opførelser af store broer, og i denne plan indgik Ölandsbron. Det første spadestik blev taget af kommunikationsminister Svante Lundkvist den 30. december 1967. Broen blev indviet den 30. september 1972, og var på det tidspunkt Europas længste bro.
Ölandsbron er 6.072 meter lang, har en gennemsejlingshøjde på 36 meter og en fri bredde på 13 meter. Det højeste punkt på broen er 41,69 meter, og den laveste højde er 6,65 meter. Broen er bygget af armeret beton i 155 brofag, hvoraf højbrodelen består af 6 brofag der hver er 130 meter lange.
Broen er Sveriges længste som udelukkende befinder sig på svensk territorium. Øresundsbroen er længere, men den er delt mellem Danmark og Sverige, og den del der befinder sig i Sverige (5,3 km) er kortere end Ölandsbron.
Öland har en lang historie, når det kommer til møller. Engang talte øen imponerende 4.000 møller, men i dag er der omkring 300 velbevarede møller tilbage. Til sammenligning findes der kun 16 stubmøller i Danmark, hvoraf fem af dem befinder sig på museer.
Ca 20 km fra Ølandsbroen kører vi ind på First Camp Ekerum – Øland hvor vi tjekker ind og får vores plads.
Her kan du se den store plads og se hvor vi holder ved den røde pil.
Se campingpladsen her: https://firstcamp.dk/destinationer/ekerum-oland
Vejret er dejligt, så vi sætter hurtigt bord og stole op og får os lidt frokost mens vi læser om Øland og dens seværdigheder.
Vi har også et par fortelte med – et med luftpumpe og et med stænger, men det kigger vi på i morgen.
Velkommen til Øland. Lisbeth og jeg var her faktisk første gang i 1986 i vores Solifer 450 som vi lige havde købt. Det var i det tidliger forår og børnene (Signe og Rasmus) var henholdsvis Signe 6 år og Rasmus 8-10 måneder. Det er sgu et par dage siden.
På gensyn i morgen
Lisbeth og Peer
Campingferie.dk
