Det er starten af juni måned og Lisbeth og Peer Neslein har pakket deres Kabe campingvogn og sat kursen mod Øland.

Peer Neslein fortæller:

Vi har besluttet at tage den med ro og nyde turen, så vi har valgt at tage en overnatning på vejen i Karlskrona hvor der er ca. 250 km til. Så det er en fin dagtur med tid til afstikkere.

Der er også tid til pauser så Anton vores hund (12 år) kan komme ud og strække benene. Vi andre kan også lige sidde og slappe lidt af.

Det er eftermiddag da vi kører ind på First Camp Skönstavik – Karlskrona hvor vi hurtigt for bord og stole sat op og lavet en kop kaffe. Campingpladsen ligger i udkanten af Karlskrona der er hovedby i Karlskrona kommune og residensby i Blekinge län. Byen ligger på øer i den blekingske skærgård og er en gammel flådeby. Den største ø hedder Trossö og er Karlskronas centrum. Stumholmen tilhørte længe den svenske flåde. Den er i dag både maritimt museumsområde og boligområde.

First Camp Skönstavik – Karlskrona er en hyggelig familiecampingplads ved Sveriges sydligste skærgård. Her bor I fredeligt og skønt i et frodigt miljø ned til havet og er samtidig tæt ved det hyggelige Karlskrona centrum.
På og omkring campingpladsen er der meget sjov at finde på for hele familien. Her tilbydes der for eksempel en 9-huls minigolfbane, en kondisti og mulighed for at leje en robåd og cykel. Ønsker I at nyde sol og badning er der flere badebugter med både sandstrand og herlige klipper i området omkring campingpladsen. Her er desuden et udmærket sted til at afprøve fiskerilykken!
Med en gåtur eller cykeltur kommer I nemt til Karlskrona centrum med fin shopping, mange hyggelige caféer og restauranter og det populære Marinmuseum. Gå heller ikke glip af at komme ud blandt øerne i Blekinges fantastiske skærgård. Se campingpladsen her: https://firstcamp.dk/destinationer/skonstavik-karlskrona

Skærgården er et utroligt smukt område som både vi og Anton holder meget af.

Vi kigger lige nærmere på dette træ som er vokset sammen med den store sten.

Anton er absolut ikke en vandhund, men det er jeg heller ikke, så vi bliver begge på land.

I morgen hvor vi sætter kursen mod First Camp Ekerum Camping på Øland hvor vi skal bo den næste uge.

På gensyn
Lisbeth, Peer og Anton