Byen Arromanches og hele stranden der ligger åben foran, her fotograferet ved lavvande. Her til morgen er vi kørt til byen Arromanches som blev befriet af englænderne.
Den 6. juni 1944 gik briterne og Kieffer-kommandoen (177 franske kommandostyrker) i land. Arromanches, der er en del af Gold Beach (Ver-sur-mer – Asnelles), blev på D-dagen befriet af tropper, der kom fra Asnelles, da stranden ved Arromanches skulle bevares intakt til opførelsen af den kunstige havn.
Det var altafgørende at have en havn for at kunne forsyne de allierede tropper, men efter den mislykkede landgang i Dieppe den 19. august 1942 (Operation Jubilee) var det tydeligt, at det var umuligt at indtage en fronthavn, så længe det tyske forsvar var overlegent. Derfor blev det besluttet at bygge to nye havne, når havnedelene var blevet sejlet over Den Engelske Kanal. Mulberry A, der blev påbegyndt på Omaha Beach, blev ødelagt og opgivet efter stormen den 19.-21. juni, mens Mulberry B ved Arromanches, også kaldet Port Winston, kom til at spille en afgørende rolle for troppernes fremfærd i Normandiet.
Vi starter lige med et billede fra i går aftes, her bliver der hygget og spist sammen og selvfølgelig fortalt historier fra både fortid og nutid.
Men her til morgen er vi alle sammen samlet i Arromanches og får lige lidt information inden de forskellige besøg i byen.
Vi starter dagen i den nye 360 graders biograf, her skal vi se en film om selve D-dagen og invasionen i byen.
Indenfor hænger et stort billede der viser hele Port Winston i fuld aktivitet.
Der er pæn køkultur ved indgangen og vi køber biletter til filmen.
Inde i biografen er der 9 skærme der danner en ramme hele vejen rundt i rummet.
Filmen vare omkring 15 minutter og er en meget stærk oplevelse, det hele krydres med et brag af en lyd. Man bliver meget bevæget over at se denne film og de barske optagelser.
Uden for 360 graders biografen går turen ned mod byen her er der en stejl nedgang. Men en ting er nedgangen man skal jo også op igen.
På vejen ned til byen er der opsat militært isenkram, her er det en af de Franske tanks som deltog på D-dag.
Oppefra kan man se hele hovedgaden og byens store torv ned mod havnen.
I bagrunden ses resterne af den kunstige havn, her ved lavvande kan man tydeligt se hele konjekturen af havnefronten.
Oppe på selve stranden ligger nogle af de pontonner med kørebaner der var monteret som flydebroer på de landgangs stykker der gik ind på land.
En af de store sættekasser er også efterladt på stranden, og her har den nu ligget i 72 år og efter omstændighederne er den da stadig i nogenlunde stand.
Her ser du en af de flydepontonner med vejbane på i oprindelig stand, der er flere af dem som står rundt omkring. Her er der sat et militær køretøj på for at vise størrelses forholdet.
Ved lavvande kan man stå og se ind på byen fra stranden, ved højvande går bølgerne helt ind på kysten.
På havnefronten ligger landgangsmuseet og det skal vi ind og besøge.
Indenfor vises blandt andet en hel model af havnen.
En Mulberry-havn var en type midlertidig havn udviklet i 2. verdenskrig for at lande forsyninger på strandene under Invasionen af Normandiet. To præfabrikerede eller kunstige militære havne blev bugseret over Den engelske kanal fra Storbritannien i sektioner sammen med invasionshæren og samlet ud for Normandiets kyst. Havnene bestod af alle de dele, som en havn skal bestå af: bølgebrydere, kajer, adgangsveje etc. Havnene blev forankret henholdsvis ved Omaha Beach (Mulberry A) og Arromanches (Mulberry B).
6 dage efter D – dagen var der landsat 326.000 mand, samt 54.000 køretøjer af alle slags og 110.000 T diverse gods.
100 dage efter D-Dag, var der landsat 2,5 millioner mænd, 500.000 køretøjer og 4 millioner T gods og forplejning.
Det er nok til dato verdens største bedrift i logistik og ingeniør arbejde der blev udført, for at kunne lave D-dagen.
Lige udenfor museet står et mindesmærke om Allan Beckett der opfandt det drage anker som gjorde fastholdelsen af hele det store havne anlæg muligt. Det var fra begyndelsen et stort problem som skulle løses førend man kunne påbegynde invasionen og det blev det med dette anker.
Vi slutter dagen med at gå rund og ose i byen, der er stadig mange udklædte militær personer fra den tid tilstede, her er det et par gutter på et par lidt ældre motorcykler. Men de kom da kørende og kørte også videre.
I morgen skal vi over og se den berømte Pegasus Bridge og det første Franske hus der blev befriet af de allierede. I dag er det en cafe og her er der en helt fantastisk historisk stemning. Vi skal også forbi Grand Bunker, en bunker i 5 etager der i dag er et museum. Så kig med i morgen.
På gensyn Mads & Peer
De glade havnebyggere
