Sædvanen tro kunne vi på Sommerkaravanen 2015 præsentere en af de nye 2016 modeller for vores besøgende. I år var det denne Hobby De Luxe 545 KMF, en familievogn med tværvendt seng til mor og far i fronten, rundsiddegruppe og køkken i midten og bagerst køjer på langs med et store toiletrum overfor.
Vi har ikke så mange data på den nye årgang, men fra pressepræsentationen påHobbyfabrikken har vi fået af vide at Hobby De Luxe 545 KMF har en totallængde på 742 cm, en totalbredde på 250 cm, en totalvægt på 1.500 kg. Her ser du den åbne dør og køkkenet fra kanten af dobbeltsengen.
Her har et sæt erfarne campister sat sig i rundsiddegruppen og set nærmere på den nye model.
Her er køkken og rundsiddegruppe set fra dobbeltsengen.
Den sammenbyggede vask og gaskomfur er nydesignet i årgang 2016. Indretning og kvalitet ser godt ud, og der er blevet bedre bordplads rundt om det.
Ved indgangsdøren er der mulighed for montering af en fladskærm og tilslutning til antennestik og to 230 Volts stikkontakter. Det rummelige Tower Slim Line køleskab er blevet endnu højere, og dermed rummeligere. Det står til højre for køkkenbordet.
Her ser du det åbne køleskab samt ”gangen” i børneværelset hvor der er knager på toiletrumsvæggen, klædeskab og gas varmeovn bagerst samt køjer til højre.
To køjer er standard, tre køjer en option som skal bestilles før vognen bygges på fabrikken. Går du i købstanker og vil af sted til efteråret eller vinter, så kontakt din lokale forhandler så tidligt som muligt.
Her ser du vognen fra gangen ved køjerne og fremad. Læg mærke til de mange overskabe.
I toiletrummet er der separat brusekabine, toilet, mælkehvidt vindue og et nyt toiletbord med spejlskabe og forsænket håndvask.
Her ser du det nye toiletbord med underskab der har jalousilåge. I modsatte ende af vognen er der et smalt natbord og åbne hylder under overskabene.
Den tværvendte dobbeltseng ser ud til at have samme størrelse som sidste år. Hyldearrangementet ved frontvinduet er nyt i 2016. Bemærk også det lave skab ved dobbeltsengens fodende.
Her er godt med overskabe, hylder og en gennemsigtig tagluge.
Her ser du dobbeltsengen fra indgangsdøren.
Her ser du overskabene i køkkenet. Bemærk at der er kommet jalousilåge for de tidligere åbne hylder.
Her ser du overskabene ved rundsiddegruppen.
Rundsiddegruppen set fra køkkenbordet. Tekstilerne er næsten magen til sidste år. Gardinerne er de samme, men ryghynderne har fået stof på den nederste del.
Her ser du vognen udefra i siden med indgangsdør.
Gaskassen er magen til sidste år. Spildevandstanken med hjul har sit beslag yderst i den ene side.
Her ser du dørsiden skråt bagfra. Når vi kender nogle flere data, så skal vi nok skrive dem ind på siden.
Team Sommerkaravanen 2015.
Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© Campingferie.dk 2015