MESSE C i Fredericia byder for fjerde år i træk velkommen til Autocamper Show fra den 1. til 3. november 2024.
Med et program større end nogensinde før, kan besøgende se frem til en weekend fyldt med de nyeste autocampere, inspirerende oplæg og spændende nyheder. Sikre dig din billet nu og vær med til at rulle ud på nye eventyr!

Autocamper Show 2024 er spækket med inspiration
Så er det igen blevet tid til messen med store oplevelser på fire hjul. Er du det mindste nysgerrig på autocamperlivet, bør du ikke gå glip af Autocamper Show. Messen er både det perfekte sted at starte, hvis du er nysgerrig på ferieformen. På messen får du hjælp til at vælge den rigtige bil ved begynderruten og vejledning af garvede autocamper-folk. Men messen er også et mekka for den garvede autocamper-turist med mange år bag rattet, for på Autocamper Show er der noget for enhver smag. Tre dage i november kan både fjerne destinationer og spændende nye steder opleves, når hele verden bliver bragt til Fredericia i form af inspirerende oplæg og praktisk vidensdeling fra to messescener, ”Drømmefangeren” og ”Teknikhjørnet.”
I år kan du på Autocamper Show gå på opdagelse i 22.000 kvadratmeter haller med nye biler, mere udstyr og inspirerende mennesker, der er klar til at dele ud af viden og gode råd.


Peer Neslein holder foredrag om teknik, tips og tricks fredag kl. 11.45.
Det foregår på scenen i Teknikhjørnet.

Nyheder på årets Autocamper Show i Fredericia
Årets Autocamper Show i Fredericia byder på en række spændende nyheder, der vil inspirere og begejstre alle autocamper-entusiaster. Igen i år kan gæster ved Drømmescenen lade sig rive med, når oplæg om blandt andet eventyr til de norske fjelde, det kulturrige Kroatien og vanlife i Danmark er på programmet. I Teknikhjørnet kan du blive klogere på udstyr, få nyttige tips og tricks og nørde ned i de tekniske detaljer.

Modige fuldtidsrejsende står klar med svar
På messen kan du også møde flere modige danskere, der har valgt at leve og arbejde fra deres biler. De vil dele deres erfaringer og give dig et unikt indblik i, hvordan man indretter sig, når man bor fuld tid i et rullende hjem. Dette er en fantastisk mulighed for at få inspiration og praktiske tips til, hvordan du selv kan tage springet. Mød blandt andre Gitte Jarlholm og Eventyr Camperen, Maria Bjarno og bilen Brede Berta, og få en hyggelig snak med Sussi & Henriks vanlife. De står alle klar til at fortælle om deres oplevelser og om, hvordan de har gjort drømmen til virkelighed.

Tag en pause i camper-bioen
En anden spændende nyhed i år er vores Camper-bio. Her kan du slå dig ned og nyde en pause med en god kop kaffe og en inspirerende kortfilm. I bioen kan du blandt andet høre om Sussi og Henriks rejse fra fast bolig og fuldtidsjob til et rullende frit liv. Du kan også tage med Søren Dalsgaard til Marokko og få Anja Robankes bedste tips til at opleve Islands storslåede natur.

Vi glæder os til at byde velkommen til en uforglemmelig messe i Fredericia, hvor der er masser af nyheder og inspiration at hente for alle, der drømmer om livet på hjul.

Bestil dine billetter her: https://autocampershow.billetexpressen.dk/

 

Annonce: