Vi er allerede, så småt, ved at fortælle om den nye årgang. Og allerede nu har du kunne se en hel del om den nye Caravelair Antares Style 470, en vogn i 5 m klassen med en fritstående dobbeltseng i forenden af vognen.
I løbet af de sidste par år er udstyrstrinnet Style, eller Style Pakken som de også kaldes, blevet en forankret del af Antares serien. Pakken løfter Caravelairs indstigningsmodeller et trin op ad udstyrstrappen. I 2017 er der otte forskellige Style modeller.
Bagerst i Antares Style 470 er der denne elegante rundsidegruppe med overskabe bagerst og åbne hylder over sidevinduerne. Det er en god og vægtbesparende løsning i en vogn som er designet for to på tur. En opredning her giver et madrasmål på 210 x 125/110 cm.
Vognens klædeskab står ved siden af rundsiddegruppen og den todelte dør har knager i overdelen og avisholder i underdelen.
Køkkenblokken står i dørsiden og her er to overskabe, en stor skuffe over og skab under den midterste skuffe med indbygget køleskab. Toiletrummet står overfor. Læg også mærke til det flotte gulv i skibsplanke look.
Køkkenbordet er godt indrettet med god frasætteplads omkring det sammenbyggede komfur og køkkenvask.
Køleskabet i midterskuffen har kompressor og flere muligheder for individuel indretning.
Afbryder til det varme vand og en af vognens 230 V kontakter er placeret lige ved siden af varmeovnen. Style Pakken består af tag og sider i GFK Polyester, serviceluge (100 x 40 cm) til magasinet under dobbeltsengen tagluge på 70 x 50 cm, 30 l spildevandstank, 5 l. vandvarmer, stødfangere, støddæmpere på dobbeltsengen og LED lys i alle lamper, krydderihylde, AKS 3004 stabilisator, Allegra hynder, tofarvede overskabslåger, speciel 15 cm komfortmadras og LED spots mes svanehals i dobbeltseng og sidegruppe.
I toiletrummet er der brusemulighed og møbler i plast som er lette at tørre af.
I soveværelset har dobbeltsengen et madrasmål på 198 x 150 cm. Der er et smalt klædeskab i den ene side og et langt toiletbord i den anden. Det er selvfølgelig for at give adgang mellem servicelugen og magasinet under sengen.
Du kan selvfølgelig også nå magasinet ved at løfte sengebunden op.
Overskabene over hovedgærdet har en god dybde.
Antares Style 470 set skråt forfra.
Og her skråt bagfra.
Den viste model er derudover ekstraudstyret med Air Con, Sporting Pack (bl.a. alufælge), Kroningsmover (monteret). Samlet merpris: 32.585 kr Vognen med Style Pakken koster 135.900,- kr + lev. Totalprisen for den viste vogn er 168.995 kr.
Læs mere om Caravelair på www.campingagenten.dk/caravelair.html
Klik her og se en video fra Sommerkaravanen om Antares Style 470.
Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© 2016 www.campingferie.dk