Dethleffs 2016 – Campingvogne til alle behov

2015_D_s_06_01_cTrend_475_FR_style

Dethleffs 2016 byder både på flere farver og nye Beduin og Exclusiv modeller. De nye farver finder du i indstigningsserierne c’go og c’trend. Mest synligt er de nye Style farvepakker i c’trend serien. Her ser du en c’trend 475 FR med en Style Green Apple pakke. Den friske grønne farve findes udvendigt i et æblegrønt bånd rundt om vognen. Style pakken består af udvendig bemaling, alufælge og indvendigt interiør og tekstiler i matchende farver. Det buede solsejl er et særligt Dethleffs solsejl som bl.a. sælges i Tyskland.

2015_D_s_06_02(1)

Her ser du rundsiddegruppen i Dethleffs c’trend 475 FR med Style Green Apple pakken. Der er både åbne hylder under overskabene og i hjørnestykkerne.

2015_D_s_06_03(1)

De grønne tekstilfarver gå igen i soveafsnittet her et fransk soveværelse med håndvasken uden for toiletrummet.

2015_D_s_06_04_cTrend_505_ER_style

Her ser du c’trend 505 ER med Style Blue Sky pakken. Alle c’trend modellerne fås også i det traditionelle design med hvide sider og tre forskellige standardtekstiler.

2015_D_s_06_05

C’trend 505 ER har enkeltsenge i soveværelset. Her er der monteret lameludtræk så der kan soves i hele vognens bredde. C’trend programmet er i 2016 på seks forskellige modeller hvoraf c’trend 515 FR med rundsiddegruppe og fransk soveværelse er eneste nye model.

2015_D_s_06_06_cTrend_505_FSK_style

Den sidste af de nye c’trend Style modeller er denne Style Golden Sunrise, her i 505 FSK udgaven med tværvendte køjer i vognens bagende.

2015_D_s_06_07(1)

Forrest er der en et fransk soveværelse og i midten en siddegruppe overfor køkkenblokken. Alle de viste modeller fås selvfølgelig også i den traditionelle udgave med hvide sider og tre forskellige standardtekstiler.

2015_D_s_06_07_cGo_495_FR

Dethleffs c’go serien er i 2016 på syv modeller. Tre af dem er nye. C’go 430 QS med tværvendt dobbeltseng, 495 FR med rundsiddegruppe (billedet) og fransk soveværelse samt og 535 QSK med køjer på langs, toiletrum med brusekabine og tværvendt dobbeltseng.

2015_D_s_06_08_cGo_535_QSK

Alle c’go modeller har det lyse interiør og fås med fem forskellige tekstilvarianter. Her ser du varianten Lotus i en c’go 535 QSK.

2015_D_s_06_10_Camper_510_ER

Eneste nye model i Dethleffs Camper og Nomad serierne er denne model 510 FR (her i Camper udgaven) som har enkeltsenge i soveværelset. Udvendigt har begge serier denne hvide hammerslået alu-side. Den fås også i den glatte Glattblech Hvid og sølvfarvede Glattblech Sølv varianter.

2015_D_s_06_11(1)

De grønne standardtekstiler i denne Camper 510 FR hedder Limonta. Der findes og en ternet i blå-grå nuancer. Igen i 2016 fås Camper 470 FR i en kampagneudgave med gulvvarme og en Family pakke til en ekstra attraktiv pris. Family pakken består bl.a. af HEKI luksus tagluge, Truma Therme varmt vand, indirekte lys og søjlebord i siddegruppen.

2015_D_s_06_12

De hvide låger på overskabene går igen i køkkenblokken, også på det rummelige Thetford Cooler køleskab på 158 liter. Dethleffs Nomad serien er i 2016 på hele 25 forskellige modeller. Camper serien er på 18 forskellige modeller, lige fra den lille fire meters Camper 390 FS til den store 7,5 meters 740 RFK som har en totalvægt på 2.000 til 2.800 kg.

2015_D_s_06_13_Beduin_510_ER

Dethleffs Beduin kommer i 2016 i en hel ny udgave i 14 forskellige modeller, heraf de to mindste, 510 ER og 550 ER med enkeltsenge i soveværelset, i nye indvendig indretninger. Udvendigt fra er noget af det første man lægger mærke til er den nye 70 cm brede indgangsdør. Inde under vognen er der bl.a. ALKO ATC (bremse- og slingrekontrol), AKS træk krog og de nye ALKO AAA selvjusterende bremser.

2015_D_s_06_14(1)

Det nye interiør hedder Bicolor Virginia Eg med lyse Højglans Creme flader. Her er masser af LED lys og på tekstilsiden er der to varianter, den viste Glamour og grønlig variant der hedder Vouge. Som ekstraudstyr kan du også få lyst eller mørkebrunt læder.

2015_D_s_06_15

I soveværelse finder du Dethleffs nye SovGodt system med komfortable 7 zones EvoPorelHRC luksusmadrasser med forskellige hårdhedszoner. På denne udstillingsmodel er der her monteret lameludtræk. Dethleffs Beduin 510 ER kommer også i en nordisk kampagnemodel med Alde Centralvarme og vandbåret gulvvarme til en attraktiv pris.

2015_D_s_06_16_Beduin_650_RET

Foretrækker du det mere klassiske kan du få din nye Dethleffs Beduin med et interiør som kaldes Virginia Eg hvor der kun er den lyse kontraststribe omkring håndtagene. Tekstilerne på billede kommer fra Nomad serien og hedder Magnolia. På de store udstillinger er der ofte alternative tekstiler på udvalgte modeller for at se og høre publikums reaktioner.

2015_D_s_06_17_Exclusiv_600_DR

Dethleffs Exclusiv vender tilbage som selvstændig model i 2016. Her er der selvfølgelig skruet helt op for design og udstyr. I 2016 kommer der 11 forskellige modeller fra 5,5 til 7,5 meter. Udvendigt fås Exclusiv serien i Hvid hammerslag, Glattblech Hvid og Glattblech Sølv og den nye 70 cm brede dør findes selvfølgelig også her. Den viste model hedder Exclusiv 600 DR.

2015_D_s_06_18

Det indvendige interiør hedder Bicolor Dakota Eg/Welsh Hvid, den ene af to varianter, og det lyse læderbetræk hedder Fascino. Der findes også en brun lædervariant som hedder Castello.

2015_D_s_06_19(1)

Alle modeller har enten enkeltsenge eller dobbeltseng (fritstående eller fransk), og en enkelt model, 730 FKR, har også køjer. Her ser du soveværelset i Exclusiv 600 DR, samme soveværelse finder du også i Exclusiv 760 DR. Fire af de nye Exclusiv modeller har bagerst et stor toiletrum i hele vognens bredde. Alle modeller har det nye SovGodt system.

2015_D_s_06_20(1)

Vi slutter af med en lille fotoserie som viser den nye ekstra bordplade som findes i flere af årgangens modeller. Når pladen er slået op sidder den helt tæt til den faste køkkenbordplade og i en 2,5 m bred vogn er der stadig masser af plads til at komme forbi.

Dethleffs sælges i Danmark af 9 forhandlere. Se mere på www.dethleffs.dk

Tekst og foto; J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015

Annonce:

Efterlad din kommentar