2020 LMC Musica Edition: Tysk kram

De nye LMC Musica modeller har fået en ekstra tur med tættekammen. Der er ikke så mange synlige nyheder, men mange af ”de skjulte.” Der er flere småjusteringer på karrosseriet. Alle modeller, undtagen Musica 440, er vokset lidt i indvendig længde. Musica 440 er blevet knap 30 cm kortere, de andre mellem 25 og 45 cm længere.

Og så er Musica Emotion blevet den nye mesterklasse, den bedst udstyret, serie hos LMC. Også når det gælder detaljer og muligheden for ekstraudstyr. Her ser du én af de nye modeller, Musica Emotion 542 E, en velkendt indretning med enkeltseng og stort toiletrum bagerst i vognen. Den viste vogn er fotograferet hos Østsjællands Camping Center, Solrød Strand.


Nøgletal for LMC Musica Emotion 542 E
Denne model er en rigtig egoistvogn med optimale forhold for to på camping. Siddegruppen er ekstra komfortabel for to, køkkenblokken er velindrettet, soveværelset meget komfortabelt og det store toiletrum bagerst ekstra velindrettet.


Rundsiddegruppen måler 221 x 128 cm. Den store tagluge giver et ekstra godt lys om dagen. Her er indirekte lys, læselamper og loftlys samt vinduer og overskabe med åbne hylder under ”hele vejen rundt.”


Køkkenblokken står modsat døren. Interiøret og de perlehvide skabslåger passer godt til hinanden. Køleskabet rummer 140 l og bemærk at her er en ekstramonteret gas bageovn. Den viste vogn er leveret med Alde centralvarme og vandbåret gulvvarme.


Dørsiden er indrettet med et rimeligt klædeskab, småtingsreol og specialdesignet TV-plads. Teknikpanelet er monteret over indgangsdøren.


Køkkenbordet med todelt glaslåg over køkkenvask og kogepladser.


Åbne overskabe over køkkenblokken.


Åbne overskabe i rundsiddegruppe.


Dør med vindue, småtingsbakke og affaldsspand. Åbnet klædeskab med vognens teknikpaneler på bagvæggen.


I soveværelset måler er begge senge 82 cm brede samt 202 og 195 cm lange.


Åbne overskabe over den ene seng.


Åbne magasiner i soveværelset. Skal der ikke redes op i hele vognen, kan den ekstra sengehynde blive hjemme. I denne model er der monteret en ekstra vandtank.


Toiletrummet er indrettet med separat brusekabine i den ene side og et smalt hyldeskab ved toilettet.


Der er loftvindue og et lille tørrestativ i brusekabinen.


Åbent toiletskab bag spejlene.

1
Åbent skab under toiletbordet.


Der er otte Musica Emotion modeller i årgang 2020. De nye modeller er Musica 520 E, Musica 520 K og Musica 542 E.

LMC sælges i Danmark af seks forhandlere, bl.a.:

Kronjyllands Camping Center i Randers
Østsjællands Camping Center, Solrød Strand nord for Køge

Læs mere om udstyr, indretning, forhandlere m.m. på www.lmc-caravan.de/da

Tekst & foto: JPR
Grafik: LMC Caravan GmbH & Co. KG
©www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar