21’ende sæson med Excellent 495 UFe
Dagens vogn er en klassisk model i 5 m klassen med rundsiddegruppe og fransk soveværelse i hver sin ende af vognen. Dens ophav kan godt beskrives som lidt rodet, på den sjove måde.
* Hobby introducerede det såkaldte franske soveværelse i 1997.
* Soveværelset kom i begge ender af vognen. Bagerst i 495 FUe modellen og forrest i familiemodellerne 560 KMFe og 650 KMFe samt egoistmodellen 440 SFe.
* I 1999 introducerede Hobby soveværelse både forrest og bagerst i Exclusive 495 FUe og Hobby Exclusive 495 UFE.
* FUe udgaven overlevede kun årgang 2000 med.
* Hobby Excellent UFe og Hobby Prestige UFe blev begge introduceret i 2000 (og senere i andre serie).
Gennem årene har modellerne 460 UFe, 495 UFe og 560 UFe været nogle af de bedst sælgende modeller. De er stadig populære for udstyrsniveauet er højt og mulighederne for ekstraudstyr gode.
Nøgletal på Hobby Excellent 495 UFe. På mange måder er den et godt match i genren. På samme tid er den rummelig, men ikke for stor, og også tilpas ”lille og let”, at en mellemstor bil sagtens kan trække den. Har du behov for ekstra lasteevne, kan den vejes op til 1.750 kg totalvægt og 483 kg lasteevne.
Udsigten fra døren. Opredning i rundsiddegruppen måler 204 x 142/130 cm.
Både køkkenblok, køleskab, vandpåfyldning og toiletrum er placeret modsat døren. Så det kan serviceres modsat forteltet.
Dørsiden med TV-plads, klædeskab og dobbeltseng. Med let adgang til magasinet under sengen direkte fra forteltet.
Køkkenblokken har en god størrelse med god plads under og over køkkenbordet.
De tre kogepladser og stålvasken er placeret så der er god plads på køkkenbordet. Skal der koges en kedel vand, kan det gøres ved siden af køkkenvasken. Ved siden af vinduet er der lyskontakt, to stikkontakter og USB opladerstik.
Åbne skuffer under køkkenbordet.
Åbent køkkenoverskab.
Det store køleskab rummer 150 l inkl. en udtagelig frostboksen på 15 l.
Op ad døren er der TV-plads på siden af klædeskabet ved siden af.
Dobbeltsengen har et madrasmål på 196 x 138/109 cm.
Det todelte toiletrum med toiletskabe under håndvask og bag spejlene. Der er tørrestang, knager og flere skabe inde bag døren til toilettet.
Åbent sengemagasin under dobbeltsengen.
Der er 13 Hobby Excellent modeller i årgang 2020.
Hobby campingvogne sælges i Danmark af 17 forhandlere, bl.a.:
LE Camping i Frederikshavn – www.le-camping.dk/
Møllegårdens Camping i Vildsund ved Thisted – www.moellegaarden.dk/
Hinshøj Caravan ved Randers – www.hinshoj.dk/
Silkeborg Caravan Center – www.silkeborgcaravancenter.dk/
SK Caravan i Odense – www.skcaravan.dk/
Bije Fritid & Camping i Helsinge – www.bije.dk/
Besøg Hobbys hjemmeside, hent brochure og find nærmeste forhandler på http://www.hobbyinfo.dk/
Lige nu (november 2019) står den viste model hos Hinshøj Caravan, Silkeborg Caravan Center (2019 model), SK Caravan (2019 model) og Bijé Fritid og Camping (2019 model).
Tekst & foto: JPR
Grafik: Hobby Group
©www.campingferie.dk