Med 7 førstepladser, 2 andenpladser og 2 tredjepladser i det intereuropæriske salgsmesterskab af campingvogne, er præsentationen af en ny årgang Hobby campingvogne altid en spændende begivenhed. Hver femte solgte campingvogn i Europa er en Hobby. Kun Fendt, som er den af Hobby-Gruppen, og som har en markedsandel på 16 %, kommer i nærheden af Hobby. Og hvad kan vi så forvente os af den nye Hobby årgang?
Det hurtige og overskuelige overblik er:
- – En ny serie: Hobby De Luxe Edition
- – Tre nye modeller: Hobby Excellent 540 UFf, Prestige 620 CL og Prestige 720 UML
- – Et nyt optimeret interiør
- – En ny og større udgave af Hobbys Slim Tower køleskab
- – Et nyt TFT kontrolpanel
- – Et nyt køkkenbord
- – Nye tekstilvarianter
- – Ny gulvbelægning og nyt gulvtæppe
- – Nyt indstigningshåndtag, nyt lækkert dørhåndtag
- – Nye indbyggede LED sports
Her får du det første kik.
Hobby De Luxe Edition er ny serie på fem modeller, der alle er velkendt og populære indretninger, som har deres eget interiør og tekstiler med større kontrast mellem lys og mørk. Hobby kalder selv alle modellerne for et højdepunkt, der giver os et hint om fremtiden. Døm selv. Her er nogle indtryk fra præsentationen, De Luxe Edition 440 SF.
Hobby De Luxe Edition 440 SF
Hobby De Luxe Edition 460 UFe
Hobby De Luxe Edition 460 UFe
Hobby Prestige 920 CL er en af de helt nye modeller. Her får du en stor rummelig egoistcampingvogn med en ”Couch-siddegruppe,” vinkelkøkken og soveværelse med enkeltsenge.
Couch-siddegruppe i Hobby Prestige 920 CL
Hobby Excellent 540 UFf er en 230 cm bred vogn med rundsiddegruppe og fritstående dobbeltseng i soveværelset. Den var sidst i programmet i årgang 2010. I årgang 2016 får du den med det nye køkkenbord og Super Slim Tower køleskab. Den sidste nye model er Hobby Prestige 720 UML som senest var med i programmet i 2013.
Det var Hobbys grundlægger Harald Striewski og hans designere som gav os det smalle og rummelige Slim Tower køleskab. Et design som var lige så epokegørende, som da han opfandt det indbyggede toilet med udvendig tømning. Nu kommer så det nye Super Slim Tower køleskab på 150 liter inkl. en aftagelig 15 l frostboks. Det er smallere end Slim Tower og har større volumen og det nye køleskab finder du i rigtig mange af de nye Hobby 2016 modeller.
I de nye Hobby modeller skal du til at vænne dig til et nyt køkkenbord. Nu får du ekstra bordplads foran komfuret og et blandingsbatteri som sidder ude i hjørnet ved vasken. Du får også mulighed for at lukke af for åbne overskabshylder med en jalousilåge.
I den nye årgang kommer der et nyt TFT Kontrolpanel med plads til flere funktioner og forberedt til betjening af både standard- og ekstraudstyr. TFT kontrolpanelet her en skærm med en 16 bit opløsning og et SD kort som gør evt. opdateringer og udbygninger hurtigere og nemmere under serviceeftersyn. Panelet bliver standardudstyr i Premium og Prestige serierne og ekstraudstyr i de andre. Da kontrolpanelet har samme størrelse som det gamle LCD panel, kan det også ekstramonteres i ældre Hobby modeller.
Selvfølgelig er interiøret blevet optimeret i den nye årgang. F.eks. har alle serier, minus OnTour indstigningsserien, fået skabslåger og skuffer med nye push-låse og soft-luk. Der er komme gulvbelægning i nyt design i Hobby Prestige. Det fabriksmonterede gulvtæppe kommer også i et nyt design.
Udvendig har alle modeller fået nye vinduer i ny støbt konstruktion som også giver bedre lydisolering og beskyttelse af varmeindtrængen i solskinsvejr. Det velkendte forreste vinduer er blevet optimeret og har fået nye rullegardiner. Hyldearrangementet omkring vinduer er også redesignet.
Tekstilerne i de nye modeller ser således ud. Hobby De Luxe Edition kan du se øverst i artiklen, her ser du Hobby OnTour 360 KB.
Hobby De Luxe 460 LU
Hobby Excellent 540 KMFe
Hobby Prestige 650 UMFe
Hobby Premium 660 WFU
Du kan se mere om den nye årgang på vores YouTube kanal
Se den nye Hobby De Luxe Edition her
Se den nye Hobby De Luxe 545 KMF på Sommerkaravanen 2015
Du finder startsiden på kanalen her: https://www.youtube.com/user/campingferie
© Campingferie.dk 2015