I mere end 65 år er Westfalia blevet produceret i Tyskland. Det hele startede tilbage i 1951, med en ordre fra de udstationerede engelske styrker, der bestilte et “VW-rugbrød”, der skulle kunne fungere som et hjem.
Det blev en så stor succes, at en regulær produktion blev sat i værk. Westfalia er gennem årene blevet bygget på alt fra VW Transporter til VW Crafter, Mercedes og Fiat Ducato. Den dag i dag står Westfalia stadig for kvalitet, innovation og ny teknologi.
DanCamper i Horsens er blevet forhandler af Westfalia i Danmark, og allerede til Ferie for Alle messen i Herning, har de nogle stykker med. Anette Kallesøe fra DanCamper fortæller,
“Nu hvor de mindre vanmodeller bliver mere og mere populære, har vi været på udkik efter endnu et kvalitetsmærke inden for vans. Vi har længe haft kig på Westfalia, da vi jo godt er klar over, at det er noget af det ypperste inden for det segment. Heldigvis faldt aftalen på plads, og vi kan allerede nu vise Westfalia frem på Ferie for Alle”.
Anette fortsætter, “På Ferie for Alle har vi fire forskellige Westfalia modeller med. Amundsen 540D Offroad, Columbus 600D, Club Joker og Sven Hedin. Så der er gode muligheder for at danne sig et indtryk af hvad Westfalia har at byde på”.
De senere år har det hovedsageligt være 50+, der købte autocampere. Nu er en ny kundegruppe på vej frem, nemlig unge mennesker og børnefamilier, der sagtens kan se sig selv med en lille vanmodel. Denne type autocamper er nem at komme rundt med, kan parkeres stort set alle steder og kan samtidig fungere som familiens anden bil – eller eneste bil.
“Med op til fire komfortable sovepladser, køkken, bad og toilet i alle vognene, kan en Westfalia bruges både som det mobile hotelværelse, som familiens mobile feriebolig, og også til fritidsinteresser som f.eks. surf, ski og kajak” fortæller Anette og fortsætter,
“Udover Westfalia har vi hos DanCamper et bredt udvalg af nye og brugte autocampere i mange størrelser og prisklasser. Langt de fleste står udstillet i vores store indendørs udstilling. Her kan man i ro og mag, og tørskoet, kigge på de mange løsninger der er.” fortæller Anette smilende og afslutter: “- Men kig forbi Ferie for Alle i Herning, eller besøg vores flotte butik. Vi står altid til rådighed med svar på dine spørgsmål. Og da vi selv er aktive autocamperfolk, ved vi hvad vi taler om og kan rådgive på en personlig og professionel måde”.
Se mere her.: www.dancamper.dk