Campingferie.dk har været en lille tur i det Franske og fået et lille smugkig på de nye 2018 modeller fra Caravelair. På det årlige forhandlermøde i Frankrig, får både presse og forhandlere mulighed for at se de nye modeller som præsenteres i det efterfølgende år.

Der er mange nyheder og især på både isolering og den nye IRP teknologi hvor træet i vogne er udskiftet med det nye komposit materiale der er modtandsdygtigt overfor fugt.

Caravelair tilbyder nu 7 års tætheds garanti på alle deres vogne.

I familievognene er der mange nyheder, en af dem er Antares Family 466 med 2 køjer og dobbeltseng.

I den bagerste del er der en stor lasteluge hvor man kan få en cykel eller møbler ind og stå. Både den nederste køje og overkøjen kan slås op så de ikke fylder.

På udstyrssiden er der også mange nyheder, en af de gennemgående er de nye betjenings paneler der nu er samlet og viser informationer om vand, varme m.m.

På designsiden er der også sket en hel del. Nye nakkestøtter er kommet i mange af vognene, der er også kommet armlæn og så er der kommet nye farver og stoffer på møblerne.

Kompressor køleskab i skuffen under køkken sektionen, er stadig i mange af modellerne. Dette er en rigtig god løsning og udover det køler fantastisk, er der jo også god plads og en rigtig god oversigt over hvad der er i køleskabet. Selvfølgelig optager det en skuffe, men det giver samtidigt plads til et skab til opbevaring.

Til dem der bruger badet i deres campingvogn er der også gode nyheder. Der er kommet brusebund og brus i de fleste modeller og endda i nogle en separat brusekabine. Belysningen er nu udelukkende LED pærer, i flere modeller er der også kommet indirekte belysning både i køkkenet og i badet.

Du kan se de mange nyheder fra Caravelair hos din forhandler senere på året, da de Danske forhandlere nu har bestilt deres 2018 vogne hjem. De fleste kommer i forretningerne sidst på sæsonen.

Se mere her.: www.campingagenten.dk

 

 

Annonce:

Efterlad din kommentar