Mens vi venter på den nye årgang

Jens-Peder Rasmussen, campingredaktør på Campingferie, fortæller om en oplevelse fra sin sommertur til Frankrig.

Årets tur til Frankrig har budt på flere interessante oplevelser. En af de sjoveste var dette vogntog der ejes af Jürgen og Steffi fra Kaiserslautern. Da vi møder dem, har de ca. 350 km hjem. Campingvognen er hjemmebygget for to år siden og traktoren, en Eicher, er en veteran fra 1963. Overalt hvor de viser sig vækker de opsigt.


Udover dagens vogntog har vi i år også set mange oldtimere på frankrigsturen. Se bare i baggrunden her hvor der står en velrenoveret VW Bus type 1, og længere bagude hvor der står en renoveret campingvogn uden mærker.


Vi nåede ikke at få indvendige fotos. Campingvognen er indrettet med køkken, skabe, bord og soveplads for to på camping. Campingvognen er indrettet med en veranda forrest. Her er der indrettet to siddepladser, den ene som en fast klapstol på væggen og den anden oven på en opbevaringskasse. Der er cykelholder på trækket, monteret solcelleanlæg på den forrest del af taget. Og så kan vinduerne selvfølgelig åbnes efter behov.


Vognen er bygget på en modificeret standardtrailer. Den har fået fastmonteret støtteben og akslen er rykket lidt bagud på grund af den særlige indretning. Vogntogets el-anlæg er også modificeret så man kan køre med det lovbefalede roterblink på de offentlige veje.


Siderne er bygget i vandfast krydsfiner og er uden isolering. I taget er der isoleret med træuld. Både for at holde solens varme ude og for at dæmpe støj når det regner.


Bagpå er der monteret bakkamera. Men det bruges ikke, for traktorens sidespejle giver et godt udsyn bagud. Vinduet er en termorude som er pillet ud af et tidligere kældervindue.


Alle vinduerne kan åbnes. Læg også mærke til den solide trappe op i vognen.


Efter et par dages ophold i Vouecourt skal Jürgen og Steffi videre hjemover. Dagens etape er på ca. 60 km. Her er de på vej ud af campingpladsen.


Overalt hvor de kommer frem stopper mange trafikanter og skal lige have et billede eller to.


Traktoren kan godt køre 30 km/t. Men erfaringerne viser, at 10 – 15 km/t er en mere behagelig hastighed, og så kører vogntoget ca. 10 km/l.

Farvel og tak for denne gang.


Så er Jürgen og Steffi på vej mod nye eventyr.


OK. Vi kunne da også lige prøve at fange dem på vejen mod den næste by. Det er let at indhente dem, og let at komme udenom på vejen igennem skoven.


Her er de kommet ud på de åbne marker.


Og her på vej ind i næste by. Hvor de næste tilskuere allerede er klar med telefonen lige ved siden af mig. God tur hjemover.


De gamle traktor Har en dieselmotor på to cylindere. Den luftkøles med to kraftige ventilatorer på siden. Det oprindelige 6 Volts el-anlæg er opgraderet til 12 volt. Motoren har en volumen på 1950 CCM og yder 28 HK.


Forhjulene har specialaffjedring og lydpotten er ført under traktoren af hensyn til campingvognen. På siden af motoren er der monteret oliefilter med ”renseskrue” (forrest) og dieselfilter og ”håndpumpe” bagerst.


Førerhuset er indrettet med to sæder efter hinanden. Det bagerst sæde var oprindelig i træ, men er her ændret til stål. Begge sæder har fået modificeret affjedringen. For at øge komforten, er traktorens hydraulikanlæg afmonteret. De øvrige arbejdsredskaber er intakte.


Jürgen fortæller, at al navigation og kommunikation sker på hans Android mobiltelefon.

Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar