Velkommen til vores Live dagbøger som du kan læse hver dag mens turen foregår. Husk at se YouTube “Short” filmen i bunden.

Vi forlod First Camp i Luleå kl 8 (om morgenen) og fortsatte vores rejse på E4 mod Finland og byen Rovaniemi på vores guidede campingtur.

Peer Neslein fortæller:
Det tegner da godt med så lidt sne at der ikke er noget på vejen. Vi har jo regnet med en efterårstur med minimalt snefald da vi jo kun er midt i oktober. Men vi er selvfølgelig langt mod nord.

Vi har kørt ca. 130 km da vi krydser grænsen og kører ind i Finland. Vi ser ingen grænsebetjente og meget lidt trafik.

Finske skilte.

Det er begyndt at sne og der kommer mere sne på vejen.

Men der kommer mere sne så hastigheden bliver sat ned i takt med at snefaldet bliver værre. Nu må det gerne stoppe.

Da vi er kørt gennem Rovaniemi by og er ankommet til Polarcirklen og Santa Claus Village (Julemandens by), er det for alvor blevet snevejr.

Her kigger vi ind til en del af julemandens by. Måske er det den finske julemand der lige vil vise at det er ham der er den rigtige julemand og ham der styrer snevejret. Vi finder dog hurtigt ud af at han til gengæld ikke har styr på snerydningen, da vi kører ind på Best Camp lige overfor Santa Claus Village.

Kaos Kaos Kaos

Campingpladsen er ikke ryddet for sne og vi har problemer med at komme ind på pladsen. Pladsen er ubemandet. Der er venlig selvbetjening, men selv nogle af vores 4-hjulstrækkere kan ikke køre vognene på plads. Andre klarer det dog fint. Men med moveren og lidt hjælp går det ok.

Vi hjælper hinanden med at få vognene på plads, men da sneen dækker stregerne på jorden, der indikerer inddelingen af hvor vi skal holde, bliver det lidt svært. Så vi beslutter selv hvordan vi skal holde,

 

Efter lidt kaos begynder tingene at falde på plads og vi hjælper hinanden på plads.

Best Camp er som sagt selvbjetjening så vi klarer os og kommer på plads alle sammen.

Her er servicebygningen med bad, toilet, en sauna og mulighed for at tømme spildevand og toilet samt hent frisk vand. Vi har alle vores personlige kode som vi fik da jeg bookede pladserne på nettet.

Her ser du et billede over pladsen vi bor på. Jeg valgte denne plads fordi campingpladserne i området er lukkede om vinteren.

Jeg slutter lige med et par mænd der godt kan lide hatte. Karl til venstre bærer en gammel, men velholdt Stetson hat, mens jeg bruger en fiskehat med bred skygge hele vejen rundt.  Jeg hader at få regn på brillerne og vand ned af nakken. Men se lige min nye jakke fra Tuxer. Den er varm og det er derfor jeg har den på.

I morgen skal vi kigge nærmere på Polarcirklen og Santa Claus Village og det glæder jeg mig til at fortælle om.

På gensyn

Signe og Peer
Campingferie.dk

Se dagens film her: