Flere campister efterspørger hvilke vogntog andre campister kører med. Det skyldes ikke mindst at mange biler er blevet mindre og derved kan trække mindre.

Så lad os høre hvad du og din familie kører i. Campingvogne, teltvogne campingvogne og familie og kuppeltelte er alle velkomne.

Så vil jeg lægge jeres fotos og tekst på forsiden af www.campingferie.dk

Peer Neslein:
Vi starter med mit eget vogntog og så håber jeg at I andre vil sende mig et billede eller 2 og fortælle om jeres vogntog i en mail til mig.

Send til min mail peer@campingferie.dk

I samme forbindelse kunne det også være rart at høre hvilke feriemål som I andre campister holder af.

Min campingtrækker:
Min bil er en Toyota Landcruiser 3,0 D-4d 5-d Van Automatgear med 4-hjulstræk fra 2006. Den må trække 2800 kg.

Min campingvogn:
Min campingvogn er en Kabe Classic 47o fra 2017, som har en køreklar vægt på 1300 kg og en totalvægt på 1700 kg. Den kan nedvejes til f.eks 1500 kg.

Mine feriemål:
Jeg holder meget af at køre rundt i Danmark og de nordiske lande og jeg har været i de fleste lande i Europa og selvfølgelig lokker Alperne og Pyrenærerne og solen og varmen i det sydlige Europa. Bare det ikke bliver for varmt. Så derfor synes jeg at Danmark er et fantastisk rejseland. Jeg holder faktisk meget af regnvejr og helårscamping i min campingvogn. For ikke at tale om et dejligt fortelt som er en perfekt udestue.

Lad mig høre fra dig.

Venlig hilsen
Peer Neslein
Campingferie.dk

Som det fremgår bruger jeg min campingvogn hele året. Her er jeg i Sverige i februar måned. Så vognen er lidt nusset.

 

Lykken er at sove i sin egen seng – uanset hvor jeg er i Europa. Men først skal jeg lige have en varm bolle til en glad kop kaffe.

 

Klar til afgang.

Annonce:

Efterlad din kommentar