Lufttelt

Pressemeddelelse.:

Campister med hang til weekendture og få overnatninger på farten har fået øjnene op for luftteltet som supplement til det klassiske fortelt

En ny trend breder sig blandt campister, som vælger få overnatninger på en campingplads for så at flytte videre til den næste.
Lufttelte vinder frem som aldrig før. Et telt, som udmærker sig ved sin enkelthed. Ved hjælp af luftkanaler slås luftforteltet op på få minutter.

– For campister, der har ”nomadeblod” i årene eller bare gerne vil på den hurtige weekendtur, er luftteltet en rigtig smart løsning, fordi man slet ikke bruger den samme tid, som når man slår et traditionelt fortelt op, siger Jesper Behrensdorff, formand for Camping Branchen.

Kan ikke erstatte forteltet
Luftteltet, der i løbet af det seneste år, er blevet særdeles efterspurgt hos landets campingforhandlere, kan dog ikke erstatte det klassiske fortelt, understreger Jesper Behrensdorff.

– Luftteltet har ikke nær den samme komfort og rummelighed som et traditionelt fortelt, men som et supplement til de kortere ture, fungerer det glimrende, siger han.

Hos Camping Branchen håber man samtidig, at luftteltet er en blandt flere af de nye komforttilbud, som kan åbne endnu flere menneskers øjne for de muligheder, campinglivet rummer.

– For unge familier kan noget som lufttelte være med til at åbne øjnene for, at campingferie kan foregå på mange måder, siger Jesper Behrensdorff.

Fakta: Camping Branchen er en sammenslutning af fabrikanter, importører, forhandlere og udlejere af telte, trailere, campingvogne, autocampere samt leverandører af forskellige former for tilbehør.

Læs mere på: www.campingbranchen.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar