Veludstyret Knaus autocamper til en attraktiv pris

Mange autocampere er udstyret efter meget individuelle ønsker, hvilket både er en god og kundevenlig ting. Men det er også en logistisk udfordring for producenten. For det er det jo lettere at producere 500, måske 1.000, helt ens modeller, end det er at skulle producere det samme individuelt. Derfor har flere producenter valgt at tilbyde kampagne- eller specialmodeller, hvis indhold og udrustning ligger tæt på det som de fleste kunder efterspørger til en ekstra attraktiv pris. Knaus Platinum Selection modellerne er et godt eksempel dette. Og dagens Knaus Sky TI 700 MEG Platinum Selection er en af dem. Og Platinum Selection udstyret er populært. Se indholdet af udstyret sidst i artiklen.


Nøgledata for Knaus Sky TI 700 MEG Platinum Selection


Knaus Sky TI 700 MEG Platinum Selection har en lys og åben opholdsafdeling. Det skyldes både lyse farver og den manglende opbevaringsboks over førerpladserne. Opredning her måler 212 x 123/56 cm.


Indretningen er traditionel med køkkenblokken i vinkel bag siddegruppen.


I dørsiden det store køleskab og vognens toiletrum. Læg mærke til betjeningspanelerne over døren.


Køleskabet er på 140 l, inkl. udtagelig frostboks og grøntsags-skuffe nederst. Der er plads til et stort TV i TV-holderen inde bag ryglænet. Det kan trækkes ned og op efter behov.


Køkkenblokken står bag siddegruppen, og der er OK plads på køkkenbordet til to på tur.


Åbne skuffer og skabe under køkkenbordet.


Åbent overskab over køkkenbordet.


Soveværelset med enkeltsenge og mulighed for ekstra opredning (ekstraudstyr). Der er god fralæggeplads ved hovedgærde og i de åbne hylder langs siderne.


Klædeskabe under fodenderne. Sengebunden kan løftes op så der bliver lettere adgang til hele skabet.

1
Toiletrummet er todelt med brusekabine i dørsiden og toiletrum overfor. Der er dør og foldedør så her kan indrettes et badeværelse.


Detaljer fra badeværelset.


Et kik ind i hækgaragen hvor der er lys, fastgørelseskroge, smalle hylder og et lille skab.


Der er seks Knaus Sky-Ti Platinum Selection modeller i årgang 2020.
Knaus Platinum Selection modeller fås også i Van Ti, Sun Ti og Van I serierne.

Knaus autocampere sælges i Danmark af to forhandlere, bl.a. PB Autocamper i Allingåbro (www.pb-autocamper.dk)

Se mere på www.knaus.dk

Tekst og foto: JPR
Grafik: © Knaus Tabbert AG
© www.autocamper-nyt.dk

Knaus Sky-Ti Platinum Selection udstyr

Knaus Sky-TI Platinum Selection udstyret består bl.a. af en FIAT Pakke (airbag passager, el-sidespejle, justerbart passagersæde, klimaanlæg i førerhus, fartpilot, fjernbetjent rat), en Styling-pakke II; Førerhus i hvid, 16″ Alufælge, spoiler i Aluminiums-optik, lygteramme i sort, sort lakeret Fiat kølergrill og LED kørelys.

I Platinum Selection indgår der også en Sky Ti-pakke (Remis mørklægning i førerhus, MIDI-tagluge, myggenetdør, Pilot komfortsæder, LED positionslys, lakeret kofanger, CP Plus betjeningspanel Truma iNet og et BWT vandfilter. Derudover er der en Medie-pakke (Radio DAB, navigation med campingsoftware, bakkamera, en TV-pakke bestående af Oyster parabol, 24″ TV, TV-holder i et ryglæn og forberedt kabelføring til montering af TV i soveafdeling).

Du finder også udstyr som Knaus Premium dør, vindue i toppen (front), garagedør med lys i fører side, L-siddegruppe, søjlebord, bordplade som kan drejes og rykkes rundt, udtræk til enkeltsenge, stræklagen, puder, USB ladestik, Truma MonoControl, AES køleskab, Ambiente lys, ekstra 230 volt stik og markise m.m.

Knaus autocampere sælges i Danmark af to forhandlere, bl.a. PB Autocamper i Allingåbro (www.pb-autocamper.dk)

Se mere på www.knaus.dk

Tekst og foto: JPR
Grafik: © Knaus Tabbert AG
© www.autocamper-nyt.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar