Jul i Wien – Signe besøger byen

Tag med Signe Neslein fra Campingferie.dk en tur til smukke Wien. Hvis du trænger til lidt ekstra julestemning, så er Wien i Østrig et virkelig godt bud på dette. I Wien starter julen allerede i november, for her er højtiden noget, man ser frem til og forbereder hele året.

Jul i Wien

 

Fra midten af november oser byen af julestemning, og på de mange julemarkeder rundt omkring i Wien får man en fornemmelse af, at julen ikke kun er for børn. En rejse til Wien byder på shopping, kultur, spændende historie og middelalderlige kvarterer i Innere Stadt. Her har du alt samlet ét sted, og Wien egner sig perfekt til at gøre julen ekstra hyggelig.

Østrig byder på utallige spændende julemarkeder, men det mest kendte og ældste er Wiener Christkindlmarkt. Julemarkedet er smukt placeret på rådhuspladen (Rathausplatz). Se med når Signe tager dig med rundt på julemarkedet i filmen.

Signe fortæller:
“Da min veninde og jeg planlagde vores juletur til Wien var der én ting som var på min ønskeliste. At besøge og opleve den Spanske Rideskole med de smukke Lippizaner hingste. Rideskolen ligger centralt placeret i byen og man kan købe billetter til deres shows, men der er også mulighed for at købe billigere billetter til deres morgen og formiddagstræninger. Træningerne foregår til klassisk musik og skaber en helt speciel stemning”.

Den spanske rideskole

Vi lagde selvfølgelig også vejen forbi bymidten for at opleve den romersk-katolske domkirke, Stephansdom. Kirken er 107 meter lang og intet mindre end 34 meter bred. Domkirken huser Østrigs største kirkeklokke, Pummerinklokken, som et er imponerede syn.

Stephansdom

Se filmen fra turen her:

 

Annonce:

Efterlad din kommentar