Campingferie.dk arrangerer en guidet campingtur til Nordkapp med Peer Neslein som guide med start den 18. Juni 2022.
Peer har været på Nordkapp 11. gange tidligere så han kender ruterne til Nordkapp.

Rejseplan til Nordkapp
Planen er at turen skal gå op gennem Norge via Valdresflya, Jotunheimen, Lom stavkirke, Geiranger fjorden, Ørnevejen, Trollstigen og tilbage på E6 mod Trondheim og videre til andre seværdigheder såsom Polarcirklen m.m. med Nordkapp som mål. Peer forventer at bruge 10 dage på turen fra Oslo til Nordkapp. så der er tid til at opleve en række spændende og seværdigheder som førnævnte samt Polarcirklen og andre højdepunkter undervejs til Nordkapp. Der er ca 2500 km fra københavn til Nordkapp. Man kan evt aftale at mødes i Oslo hvilket er nemmest for jyder fra den nordlige del af Jylland.
Den planlagte tur fra Danmark til Nordkapp tager ca. 10 dage og på Nordkapp er Peer også guide. Herefter slutter han som guide og lader deltagerne selv bestemme hvilken vej de hver især ønsker at rejse hjem. Der vil sikkert opstå naturlige grupper som har fundet sammen på turen op til Nordkapp, som så finder sammen og følges ad hjem gennem, Sverige, Norge eller Finland. Peer rådgiver om mulighederne.

Peer og Signe ved Polarcirklen på Saltfjeldet på en af deres første ture.

 

Geiranger fjorden. Næste oplevelse er Ørnevejen og senere Trollstigen.

Guide på turen
Peer Neslein er guide på turen til Nordkapp som han vil køre i sin Ford Kuga med en campingvogn på krogen, men alle er velkomne uanset om du/I kører med telt, teltvogne, campingvogn eller autocamper.

Trollstigen er en oplevelse for livet. Vi skal ned af vejen til bunden af dalen.

 

Nordkapp med Knivskjellodden i baggrunden som er Europas nordligste punkt. Men Nordkapp er den nordligste bilvej.

Økonomi
Peer Neslein er guide på turen til Nordkapp og sørger for research, planlægning, udarbejdelse af rejseplaner, forslag til seværdigheder og er guide på hele turen til Nordkapp, samt på Nordkapp, som alt ialt forventes at tage ca. 10 dage. Prisen for at deltage er kr. 2500 pr person. Dette beløb dækker udelukkende Peer Neslein som guide på hele rejsen til Nordkapp og på Nordkapp. Alle øvrige udgifter såsom overnatning, mad, vejafgift, brændstof, evt. færge, entre til seværdigheder m.m. betales af den enkelte deltager. Deltagerne kører og overnatter i deres egnekøretøjer det være sig med bil/telt, Bil og campingvogn, bil og teltvogn eller autocamper.

Nordkapp klippen er toppen af Europa

Hjemturen fra Nordkapp
Ideen er at deltagerne selv beslutter hvad vej de vil køre hjem fra Nordkapp, hvor ikke mindst indlandsvejen (vej 45) ned gennem Sverige er et oplagt valg. Da vi rejser som en gruppe op til Nordkapp, opstår der som regel nogle mindre grupper af deltagere der vælger at følges ad hjem afhængig af hvor lang ferie/tid man har. Peer Neslein er således IKKE guide på turen hjem fra Nordkapp, men forventer at køre hjem i løbet af 3-5 dage.

Peer forventer 8-15 deltagende vogntog. Der kan evt, arrangeres et møde for alle deltagerne et sted i Danmark nogle uger før afgang hvis dette ønskes.

Send en mail til peer@neslein.com hvis du overvejer at deltage i den guidede tur til Nordkapp i juni 2022.




 

Annonce:

Efterlad din kommentar