I 2022 kan du komme til Nordkapp med Peer Neslein som guide.


Campingferie.dk arrangerer en guidet campingtur til Nordkapp med Peer Neslein som guide med start den 18. Juni 2022. Turen op gennem Norge til Nordkapp tager ca. 10 dage hvor Peer slutter som guide og lader deltagerne selv bestemme hvilken vej de hver især ønsker at rejse hjem. Der vil sikkert opstå naturlige grupper som har fundet sammen på turen op til Nordkapp, som så finder sammen og følges ad hjem gennem, Sverige, Norge eller Finland. Peer rådgiver om mulighederne.

Her ser du rejseruten op gennem Norge til Nordkapp og et forslag til rejseruten hjem fra Nordkapp, som du selv bestemmer.

Rejseplan

Planen er at turen skal gå op gennem Norge via Valdresflya, Jotunheimen, Lom stavkirke, Geiranger fjorden, Ørnevejen, Trollstigen og tilbage på E6 mod Trondheim og videre til andre seværdigheder med Nordkapp som mål. Peer vil bruge 10 dage på turen fra Oslo til Nordkapp, så der er tid til at opleve en række spændende steder som nævnt samt andre såsom Polarcirklen og andre højdepunkter undervejs. Der er ca 2500 km fra københavn til Nordkapp. Man kan evt aftale at mødes i Oslo hvilket er nemmest for jyder fra den nordlige del af Jylland.

Nordkapp klippen stikker 307 meter op af havet

Økonomi
Peer Neslein sørger for research, planlægning, udarbejdelse af rejseplaner, forslag til seværdigheder og er guide på turen de første 10 dage på turen til Nordkapp til en pris på kr. 2500 pr person. Dette beløb dækker udelukkende Peer som guide på hele rejsen til Nordkapp og på Nordkapp. Alle øvrige udgifter såsom overnatning, mad, vejafgift, evt. færge, entre til seværdigheder m.m. betales af den enkelte deltager.

Ideen er at deltagerne selv beslutter hvad vej de vil køre hjem, hvor ikke mindst indlandsvejen (vej 45) ned gennem Sverige er et oplagt valg. Da vi rejser som en gruppe op til Nordkapp, opstår der som regel nogle grupper af deltagere der vælger at følges ad hjem afhængig af hvor lang ferie/tid man har.

Peer forventer 10-20 deltagende vogntog. Der kan evt, arrangeres et møde for alle deltagerne et sted i Danmark nogle uger før afgang

Skal du deltage (Turen er udsolgt)
Send en mail til peer@neslein.com hvis du overvejer at deltage i den guidede tur til Nordkapp i juni 2022.

Læs mere om Nordkapp her på vores omfattende Nordkapp sider:

https://campingferie.dk/nordkapp/

Geiranger fjorden er et skønt sted hvor vi skal overnatte på vores vej mod Nordkapp.

Send en mail til Peer@neslein.com hvis du ønsker at deltage turen til Nordkapp.