Frilandsmuseet er et af verdens største og ældste frilandsmuseer med mere end 100 bygninger fra hele landet. Museet ligger nord for København ved Kongevejen i Lyngby i Nordsjælland. Det åbnede i 1897 som en bygningsafdeling af Dansk Folkemuseum (på den nuværende placering fra 1901), og i 1920 kom det under Nationalmuseet. Pr. 1/1 2018 har museet fornyet sit navn, så det fremover hedder: “Frilandsmuseet Det gamle Danmark” og på engelsk: “Old Denmark – Open Air Museum”. I 2009 havde museet 300.000 besøgende, hvilket var besøgsrekord. I 2010 besøgte 318.000 mennesker museet.

Frilandsmuseet dækker et kæmpe område som er en gåtur vejr. Specielt en dejlig sommerdag.

Dansk Folkemuseums grundlægger og leder Bernhard Olsen indkøbte i 1896 en gård fra Halland og en loftbod fra Småland, der blev opstillet i et hjørne af Kongens Have. Planen om at skabe et bygningsmuseum på dette sted fejlede, så man begyndte at lede efter et nyt sted, og 24. juni 1901 åbnedes Frilandsmuseet på sin nuværende adresse ved Fuglevad Vindmølle. Siden er der kommet en lang række bygninger til.

Det er også muligt at komme med på en køretur i hestevogn på det store område.

Museet rummer landbobygninger fra forskellige egne af Danmark, Færøerne og de tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Sydslesvig (foruden de smålandske bygninger, der skulle illustrere forskellige forsvundne bygningstyper). Bygningerne er indrettet, som da de var beboet af bønder, landhåndværkere eller godsets folk og viser danskernes dagligdag gennem historien med alkover, værktøj, træsko og pyntegenstande. Det giver et nuanceret billede af danskernes hverdag i perioden 1650-1940. På markerne græsser dyr af gamle, danske racer: lam, gedekid, gæs, ænder, heste og køer.

På billedet her mangler vi kun Poul Reichhardt og sangen “Jeg er dus med himmelens fugle og skovens grønne træer”.

Du får lige billedet igen med farver på.

Museet har 25 historiske haver med blomster, frugttræer og nytteplanter, der viser forskellige tiders skik og brug.
I den klassiske bondehave forenes det pæne og det nyttige. Havernes planter og blomster blev brugt til farvning, medicin eller krydderi, og haven var delt op i flere afdelinger med hver sin funktion: frugthave, kålgård, urtehave og brændehave.
I den romantiske bondehave var grønne lysthuse af lind eller bøg, og frugttræerne stod i prydhavens plæne, mens bedene blev brugt til kartofler eller grønsager i stedet for blomster.
Herregårdens park stammer fra klunketiden med kærligheden for det overlæssede og fremmedartede. Haven rummer en parklignende prydhave med eksotiske blomster og træer og en stor køkkenhave med grønsager, blomster og frugt til både herskab og tjenestefolk.
Museet er ved at genskabe en stationsby fra industrialiseringens barndom, som viser et maskinsnedkeri, et smedeværksted og en station. Brugsen sælger datidens varer med alt lige fra spiritus, sytilbehør, legetøj, isenkram og nips til kolonialvarer og grovere landbrugsvarer.

I særlige perioder bebos flere af husene af ansatte, der formidler via living history. Dette foregår primært i skolernes sommerferie.

Hus fra færøerne.

Vindmølle fra Læsø

Typiske huse fra Læsø som de fleste sikkert kan genkende.

De fleste af huse er åbne så du kan gå ind og se hvordan man boede den gang. Det kan absolut anbefales at tage en tur til Frilandsmusseet i Lyngby nord for København.

Se mere her: https://natmus.dk/museer-og-slotte/frilandsmuseet-det-gamle-danmark/




 

Annonce:

Efterlad din kommentar