Indhold:



I denne weekend kan du se årets største samling af nye autocampere øst for Storebælt. Det sker på Fri 2018 udstillingen i Bella Centret. Jeg har ikke samlet alle detaljerne (endnu), men du finder bl.a. autocampere fra Adria, Bavaria, Bürstner, Carado, Carthago, Chausson, Dethleffs, Elnagh, Eura Mobil, Globecar Campster, Hobby, Hymer, Knaus, McLouis, Rimor, RoadCar, Sunlight, Sun Living (Adria) og Weinsberg. Der er både kassevogne, hel- og delintegrerede, et par Linere og alkovemodeller. De modeller du ser her, er modeller som kan købes ved de forhandlere der udstiller.
Her er selvfølgelig også masser af campingvogne, fortelte og udstyr. Dem får du mere om i de næste afsnit. I dag får du et lille kik og lidt data på seks autocampere, tre kassevogne og tre delintegrerede. Den første er den nye Hobby Vantana K 60 FS.

Denne Hobby har bl.a. kompressorkøleskab i overskabet over køkkenet, lavt klædeskab og et interiør i mørke og creme farver. Hobby Vantana K 60 FS er lige under 6 m. lang og koster fra 531.950,- kr. Den viste camper koster inkl. ekstraudstyr 667.475,- kr + lev.

Da køleskabet optager pladsen i overskabene er der gjort ekstra meget ud af pladsen under køkkenbordet. Der er også blevet plads til en viskestykkeholder til højre for skufferne. Du kan lige se bøjlen stikke enden frem. Denne Hobby kan fås hos Bijé Camping og Fritid i Helsinge (www.bije.dk).


Næste camper er den nye Knaus Live Ti 650 MEG der bagerst er indrettet med enkeltsenge over en hækgarage.

Køkkenblokken i Knaus Live Ti 650 MEG står i dørsiden med toiletrummet overfor. Basisprisen er på 578.500,- kr + lev. Den viste model har ekstraudstyr, bl.a. automatgear, for 94.280,- kr. Den samlede pris er på 676.680,- kr + lev.

Der er ekstra dybe skuffer under køkkenbordet. Det store køleskab står til højre for køkkenbordet. Knaus Live Ti 650 MEG sælges af PB Autocamper i Allingåbro (www.pb-autocamper.dk).


McLouis Menfys Van 5 er fabrikkens bud på en kassevognscamper under 6 m med den gængse indretning inkl. tværvendt dobbeltseng bagest.

Her er tekstiler med kontrastfarver og et stort køleskab mellem køkkenblokken og dobbeltsengen. Basisprisen på McLouis Menfys Van 5 er på 542.300,- kr. Den viste model er ekstraudstyret for 41.450,- kr. Samlet pris er på 583.750,- kr + lev.

Der er en ekstra klap og avisholder på gavlen af køkkenblokken. Komfur og vask er sammenbygget og skufferne i den brede udgave. McLouis Menfys Van 5 sælges af Vendelbo Vans i Tårs. (www.vendelbo-vans.dk).


Totallængden på Sunlight T 58 er under 6 m. Den er indrettet med et såkaldt fransk soveværelse, en indretning som igen er dukket op hos de fleste producenter. Indretningen koster den populære hækgarage, men til gengæld er der indvendigt blevet masser af plads til store skabe.

Køkkenblok, klædeskab og toiletrum står i dørsiden med et lavt apotekerudtræk mellem dobbeltseng og siddegruppe. Basisprisen på Sunlight T 58 er på 509.000,- kr. Den viste model er ekstraudstyret for 52.643,- kr. Samlet pris er på 561.643 kr, – + lev.

Køkkenbordet har en god bredde og der er ekstra god rummelighed i overskabene. Sunlight T 58 sælges af Camping Parken i Herning (www.campingparken.dk) og Vendelbo Vans i Tårs. (www.vendelbo-vans.dk).


Bravia Swan 636 er helt sin egen med en ekstra fin forarbejdning af interiøret, flere smarte detaljer og et unikt soveværelse. Den er indrettet med enkeltsenge man kan ombygge til en bred dobbeltseng.

Toiletrummet står bag siddegruppen. Læg mærke til kikket ind på soveværelset. Du kan sove både på langs og på tværs. Den åbne madras gør soveværelset ekstra anvendeligt om dagen. Basisprisen på Bravia Swan 636 er på 489.995,- kr. Den viste model er ekstraudstyret for 77.489,- kr. Samlet pris er på 567.473,- kr + lev.

Køleskabet stå ved siden af køkkenblokken. Og her er godt med skuffer under køkkenboret.
Bravia Swan 636 er 640 cm lang og sælges af Point Biler i Haslev (www.fritidsbiler).


Carado I 447 Emotion er dagens største camper, en helintegreret model med enkeltsenge over en hækgarage bagerst. Og en stor siddegruppe og sænkeseng forrest.

Der er 6 – 7 siddepladser omkring bordet som står på en centersøjle. Interiør og tekstiler er i lyse og behagelige farver. Basisprisen på Carado I 447 Emotioner er på 669.000 kr. Den viste model er ekstraudstyret for 139.335,- kr. Samlet pris er på 812.235 kr + lev.

Køkkenblokken er i vinkel med dybe skuffer, et rummeligt skab og ditto overskab. Køleskabet står overfor ved siden af døren. Carado I 447 Emotion sælges af PB Autocamper i Allingåbro (www.pb-autocamper.dk).
De viste autocampere er blot eksempler. Besøg selv udstillingen og gå fra det ene mærke til det andet. Det er nemmere at sammenligne modellerne når de står på samme sted, og uanset hvor gode billederne er, så er virkeligheden nr. 1.
Husk også på, at her er masser af campingvogne, udstyr og meget mere at se på. Det kommer der mere om i de næste reportager.
Tekst og foto: JPR
© www.autocamper-nyt.dk