PhoeniX TopX-Liner 9300 BM-MB MAN

I går viste vi én af Ferie for Alles ekstreme campingvogne. I dag skal du se en autocamper som er lige så ekstrem. Lad os bare starte med nøgletallene. Totallængde, -bredde, -højde og akselafstand er på 945, 250, 362 og 473 cm. Køreklar vægt, totalvægt og lasteevne er på 8.240, 11.990 og 3.750 kg. Halvårlig vægtafgift på 14.040 kr. Grundpris: 3.675.000 kr og totalpris, inkl. to siders ekstratilbehør: 4.990.000 kr. Denne autocamper er bare ekstrem, men også imponerende.

Det er ikke fordi den er fyldt med nyheder, men tag alligevel med en tur ind i den flotte PhoeniX. Når du står i døren, kikker du ind på køkkenblok og vinkelsofaen i opholdsafdelingen. Her er selvfølgelig god plads overalt.

Sænkeseng over førerpladserne, solidt bord som kan rokeres rundt og foldes ud ved behov.

Når førersæderne drejes til side, eller ryglænet klappes ned, er der panoramaudsigt fra alle siddepladser.

Når du står ved førerpladserne og kikker bagud, ser du en autocamper som er ekstra rummelig. Her er klimaanlæg i loftet, motorventilator i køkkenet og store tagluger over bord og dobbeltsengen allerbagerst.

I køkkenet er der stort køkkenskab og kompressor køleskab på 118 l med separat fryser i dørsiden.

Her er ekstra god plads på køkkenbordet.

Under køkkenbordet er der gasovn, dybe skuffer og skab med affaldssystem. Læg også mærke til de smarte sidekanter på køkkenbordet.

Og så er der masser af plads i de store overskabe med hylder.

I soveværelset er dobbeltsengen ekstra rummelig. Der er side- og overskabe ved hovedgærdet. De brede hylder langs sengen skyldes formen på den enorme hækgarage under soveværelset. Dobbeltsengen har et madrasmål på 200 x 150 cm.

Badeværelset er selvfølgelig også enormt. Der kan lukkes af med skydedøre i begge sider. Her ser siden med håndvask og klædeskab.

Overfor er der toilet, brusekabine og håndklædetørrer.

Selv om flaget dækker, så kan man godt se busspejlet i højre side af camperen for optimal og sikker kørsel.

Et kik ind gennem den store hækgarage under soveværelset. Den måler 230 x 150 cm og højden i magasinet er på 135 cm. Højre sideluge måler 130 x 130 cm. Sidelugen i modsatte side måler 90 x 70 cm.
Den viste PhoeniX er udstillet af Autocamper Center Vejle. (www.campershoppen.dk)
Tekst og foto: JPR
© www.autocampernyt.dk