Eriba Living på 5 minutter

I 2005 afløste Hymer Living indstigningsserien Hymer Swing. Serienavnet holdt til og med 2008. I 2009 fik serien navnet Hymer Sporting, som holdt indtil 2012. I 2013 fik modellerne navnet Hymer Exciting. Og det hedder de stadig. Nu bare som Eriba Exciting, da valgte at alle deres campingvogne skulle hedde Eriba i 2014. Og nu, i sæson 2019, vender Living navnet tilbage i Nordeuropa i en helt ny serie på otte forskellige modeller.


Eriba kalder selv den nye serie ”ideel for familieferier.” Den viste model er den helt nye Eriba Living 555 XL der har et børneværelse med køjer forrest og en rundsidegruppe med sænkeseng over rundsiddegruppen bagerst. Eriba Living 555 XL er eneste model med sænkeseng. Den er derfor 13 cm højere end de syv andre.


Fire af de nye Eriba Living modeller er familievogne med køjer til børnene. I de fire mindste modeller er der fire forskellige soveværelser for to som rejser alene. Er de flere med, børn eller voksne, er der to ekstra sovepladser i siddegruppen. De fire største er familiemodeller med faste senge til både børn og voksne.


Kender du lidt til Hymer koncernen har du sikkert opdaget, at layout, indretning og design i den nye Living 555 XL ligner Bürstner Averso og Premio 510 TK. Men det er heller ikke svært at se, at interiør, farver og tekstiler er holdt i den velkendte Hymer kvalitet, lidt bedre end i de andre på markedet. Det bliver spændende at se dem når de bliver præsenteret hos de danske forhandlere og på Caravan Salon i Düsseldorf.


Her ses sænkeseng i laveste stilling. Læg mærke til at den kan sænkes uden at ryghynderne skal væltes og at der er tagluge i loftet. Det første er smadder praktisk i det daglige og taglugen fjerner fornemmelsen af at sove på en hylde. Der er selvfølgelig sikkerhedsnet i begge sider af sengen.


Der er ekstra god plads og ståhøjde i køkkenregionen, hvor der er masser af lysindfald fra den store tagluge (med indbygget lys) lige over køkkenet.


Her er de åbnet for skuffer og overskabe i køkken. Toiletrummet er veldisponeret med god plads under håndvasken til småting i skabet over toilettet. Toilettet har selvfølgelig porcelænskumme.


Børneværelset er rummeligt og med plads til liggende gæster.


Den underste seng kan klappes op så stor rejsebagage kan sættes ind gennem den ekstra store serviceluge. Eriba har fem forhandlere i Danmark.

Se mere om Eriba på www.eriba.com/dk.

Tekst: JPR – Foto: Pressebilleder fra Eriba.
© www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar