Peer Neslein fortæller:
Da vi bliver i Oslo en dag ekstra kan vi lige så godt sætte vores Isabella Universaltelt op. Så jeg lægger stængerne frem så de er klar. I går aftes besluttede vi at blive en dag ekstra i Oslo, så vi lige kan gennemgå vognen i fred og ro. Vi skal jo også lige have vores sjæl med på turen.
Jeg kan godt lide at lægge teltstængerne der hvor de skal bruges, så der er system i tingene. Undskyld jeg ligner en fransk turist, men jeg har desværre glemt min vandtætte kasket og da det støvregner, gider jeg ikke regn på brillerne. Tuxertrøjen er i øvrigt udstyret med en membran så den er vandtæt, så det skal jeg da lige teste.
Og i morgen skal vi nordpå til Atlanterhavsvejen. Lad os nu se hvor langt vi kommer. Vi tilpasser os jo vind og vejr.
Så på gensyn.
Rasmus og Peer Neslein
Campingferie.dk
Tekst og foto: Peer og Rasmus Nelsein
© www.campingferie.dk 2014