__DWT-Collage-2016-01

Pressemeddelelse

  • Claus Winneknecht overtager nu også sin bror Peters opgaver
  • Fordelspakke med prisfordele; stadig større fokus på øget kundeorientering

Baunatal, 28. august 2015:

Claus Winneknecht overtager hele DWT-Zelte 
Campingmarkedet i Danmark forbliver en vigtig del af udlandsforretningen hos DWT-Zelte. Som leverandør af det fulde sortiment ønsker producenten fra Baunatal også fremover at øge kundeorienteringen og målrettet udvikle produkter til det skandinaviske marked. I den forbindelse overtager ejer og direktør Claus Winneknecht ud over sine hidtidige opgaver med øjeblikkelig virkning også salgsansvaret for Danmark fra sin bror Peter, som forlader familieforetagendet efter eget ønske.

Claus Kajberg, som er ansvarlig for at vejlede og rådgive forhandlerne på stedet, vil i den forbindelse være en stor hjælp for Claus Winneknecht. “Kundeorientering er en af vores stærke sider, som vi ønsker at intensivere yderligere i Danmark” udtaler Claus Winneknecht. “Vi vil videreudvikle vores sortiment i samarbejde med udvalgte forhandlere. Ud fra mottoet “Intet er umuligt” vil vi sammen med specialisterne i vores udviklingsafdeling diskutere ideer og innovationer, som derefter på den bedst mulige måde omsættes til nye produkter.”

Fordelspakke til de stærkt efterspurgte helårstelte
Til sæsonen 2016 har DWT-Zelte ikke foretaget ændringer i produktsortimentet, og priserne vil ligeledes være uændrede. De uændrede priser og den høje produktkvalitet kan forhandlere og kunder selv undersøge nærmere på de førende regionale messer, hvor virksomheden også i det kommende år vil præsentere sit omfattende sortiment.

På grund af de danske sæson- og helårscampisters store efterspørgsel efter helårstelte supplerer virksomheden i 2016 tilbuddet hos modellerne Prinz Plus, Paradies II og Tango med flotte fordelspakker, som øger komforten under opstillingen af teltet samt teltets stabilitet i brug. Disse pakker giver desuden kunderne prisfordele på op til 15 procent. Et andet væsentligt hovedpunkt i det danske sortiment er ligeledes udvalget af letvægtstelte – både i den almindelige konstruktion og med den fremtidsorienterede air-in-teknik fra dwt. Denne teknik er et virkelig godt alternativ til de almindelige stænger af glasfiberarmeret plast og aluminium og viser DWT-Zeltes store alsidighed.

Se mere her.: www.dwt-zelte.de

Annonce:

Efterlad din kommentar