Scott Woo, Management Assistant, Yun-wook Joung, direktør og Eun-cheol Kim, chefmekaniker hos Dethleffs forhandler Buffalo Autohomes foran en populær campingvogn fra Dethleffs.

Den sydtyske producent af fritidskøretøjer leverer 100 campingvogne til vinter-OL i Sydkorea

Dethleffs GmbH & Co. KG deltager med 100 campingvogne i de kommende, olympiske vinterlege efter at have modtaget en ordre fra legenes organisationskomité. Campingvognene skal være både hjem for journalister, udvalgte gæster og medarbejdere under Olympiaden, som finder sted den 9. til 25. februar 2018 i den sydkoreanske by Pyeongchang , og til de efterfølgende Paraomlympiske Lege. Organisationskomitéen har bestilt 50 styk af hver af Dethleffs‘ besteller modeller c´go og Camper, som produceres i september og oktober og afskibes derefter. Inden årets udgang ankommer alle campingvogne i Sydkorea, så de kan blive forberedt som både overnatnings- og opholdssted der, hvor disciplinerne skal finde sted.

Aftalen kom i hus via Dethleffs‘ forhandler Buffalo Autohomes i Sydkorea. OL’s organisationskomité henvendte sig til Dethleffs forhandleren, da de havde modtaget flere forespørgsler fra sponsorer og pressekontorer angående alternativer til den begrænsede hotelkapacitet i Pyeongchang. Ideen om, at også campingvogne kunne bruges som overnatning, blev velmodtaget og giver arrangørerne den store fordel, at campingvognene kan stilles op netop der, hvor der er størst behov for dem, ligesom de overnattende gæster kan være endnu tættere på begivenhederne.

Eksport

Ordren fra Sydkorea understreger betydningen af eksport for Dethleffs. „Vores eksportandel lå i sidste regnskabsår på 47,5 pct.”, forklarer Dethleffs’ eksportleder Michael Bosch. „Heraf udgør de øvrige europæiske lande 96 pct.” De største eksportlande er i øjeblikket Frankrig, Norge, Sverige og Holland. Størst vækst har Dethleffs i Østeuropa og Storbritannien. „Men vi strækker følere endnu længere ud og har udover Kina, Sydkorea og New Zealand også forhandlere i eksempelvis Israel, hvilket må betegnes som et eksotisk land for vores branche”, fortsætter Michael Bosch. „Den store ordre fra Sydkorea viser, at Dethleffs er på rette vej i anstrengelserne på at etablere sig på verdensplan. Åbningen af nye markeder er et af hovedmålene for vores eksportafdeling.”

Om Dethleffs

Med opfindelsen af den første campingvogn i Tyskland – på det tidspunkt kaldet en „boligvogn” – lagde Arist Dethleffs i 1931 grundstenen til camping i Tyskland. I dag er Dethleffs GmbH & Co. KG med hovedsæde i Isny i det tyske Allgäu den største producent af motoriserede fritidskøretøjer i Europa. Med hjælp fra over 1.000 medarbejdere produceres op til 12.500 autocampere og campingvogne om året på fabrikken, som hører til en af de mest moderne i branchen. Dermed er Dethleffs med en årlig omsætning på 370 mio. euro en af de vigtigste producenter af fritidskøretøjer i verden. Dethleffs er en del af Erwin Hymer Group.

Se mere om Dethleffs her.: http://www.dethleffs.dk/

 

Annonce:

Efterlad din kommentar