Her kan alle starte

Caravelair Alba 390

Vil du gerne starte som campist i en fabriksny campingvogn, er Caravelair Alba et godt bud på en vogn til begyndere. Og tilbuddet kan sagtens bruges af alle andre der ønsker at få fod under eget campingbord. Den viste Caravelair Alba 390 er én af de fire modeller i den nye serie. Den er indrettet med siddegruppe og toiletrum bagerst og tværvendt dobbeltseng forrest.

To af modellerne har siddegruppe og dobbeltseng. De sidste to har køjer og dobbeltseng. De fire modeller tilhører alle letvægtsklassen. Og totalvægten kan tilpasses til de fleste af tidens minibiler.

Grundudstyret i Alba serien omfatter bl.a. haglsikkert polyestertag, XPS isolering, LED lys, gaskomfur med 3 kogepladser og køkkenvask og komfortmadrasser. Køjemodellerne har stor garageluge ved nederste køje. Siddegruppen kan redes op til en soveplads med et madrasmål på 190 x 125/100 cm.

Der er klædeskab på den modsatte side af køkkenblokken.

Køkkenblokken har et køleskab på 85 l, bestikskuffe og køkkenskab under køkkenbordet.

Dobbeltsengen har et madrasmål på 195 x 140 cm. Den viste Caravelair Alba 390 har en indvendig længde, karosserilængde og udvendig bredde på 400, 460 og 210 cm. Køreklar vægt er på 765 kg, totalvægt på enten 850, 900 eller 1.000 kg.

Caravelair Alba 426 Family


Caravelair Alba 426 Family er en køjevogn med køjer bagerst inkl. en stor lasteluge til evt. stor bagage under transport.

Køjer på tværs og siddegruppe lige ved siden af er populært. Der er rummelige overskabe og lys i loftet over bordet. Opredning i siddegruppen måler 170 x 110/95 cm.

Alba 426 Family set fra soveværelset.

I denne udstillingsmodel er der valgt et 150 l kompressorkøleskab under køkkenbordet. 85 l køleskab er også en mulighed. Mellem køkkenblok og dobbeltseng er der toiletrum og klædeskab.

Magasinet under dobbeltsengen. Vantanken i hjørnet rummer 25 l. Madrasmålet er på 210 x 140 cm. Caravelair Alba 426 Family har en indvendig længde, karosserilængde og udvendig bredde på 450, 510 og 230 cm. Køreklar vægt er på 925 kg, totalvægt på enten 1.000, 1.100 eller 1.300 kg.
Læs mere om Caravelair på www.caravelair.dk
Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk