Camping skribent: Mads Nielsen

Vi har som mange en lille hund vi altid har med på camping, og derfor kigger vi altid efter om den er velkommen. De fleste pladser i både ind og udland, tillader hunde så vi har sjældent et problem.

Vemmetofte Strand Camping er en børne- og hunde venlig campingplads som ligger midt i skoven og tæt på stranden. En dejlig stor plads hvor det er let at få enhver campingvogn uanset størrelse på plads. Lige om hjørnet ligger der flere udflugts muligheder som Faxe Kalkbrud, Gavnø Slot, Gisselfeld Kloster og Koldkrigsmuseum Stevnsfortet for bare at tage en lille håndfuld. Så alt i alt rigeligt til en forlænget weekend. Så vi havde besluttet at bruge pinsen på et besøg.

I receptionen tager Elsebeth smilende imod flankeret af hendes dejlige Golden Retrievere, allerede her kan man mærke at hunden må meget gerne komme med på camping.

Receptionen er beliggende ved siden af købmand og is huset, her kan købes mad og drikke og bestilles morgenbrød. Der kan selvfølgelig også købes isvafler, så gåturen til stranden kan blive lidt forsødet. Bygningerne er pæne og alt ser rigtig hyggeligt ud.

Nu er vores campingvogn og fortelt ikke det største man kan få, så det er en rimelig stor plads til dette lille campingvogn. Men en dejlig plads hvor der ikke er langt til hverken el tilslutning eller vand. Teltet vi havde på var ikke sat helt korrekt op, da der manglede nogle stænger, så der skulle lige findes en løsning.

Som sagt tidligere er det jo en hundevenlig plads og vores ”Rottweiler” er da også på plads i snoren. Den elsker at komme med på camping og gør nu ikke det store væsen af sig, så den er let både at have med i bil og på en cykeltur.

I udkanten af pladsen ned mod vandet ligger ”Hundeskoven” her kan man lade sin hund løbe frit inden for indhegningen og der er tillige en masse forskellige Agility ting som hundene kan boltre sig med og på. Dette er et sted hvor der kommer rigtig mange hunde, og det er jo skønt når de har fået rigelig med motion, så er de så dejlig stille oppe på pladsen.

Når hunden er løbet flad, kan man fortsætte en tur på stranden som løber lige uden for skoven. En herlig aften udflugt eller en tur midt på dagen for at slikke solskind. Et fantastisk sted især når vejret er i den fine ende.

Tilbage på pladsen er der selvfølgelig både legeplads og hoppepuder til børnene, så hvis de ikke har lyst til at gå med hunden kan de sagtens aktiveres.

Pladsen er opdelt i pæne brede grusveje med parcellerne liggende op til vejen. Der er god plads for ind og udkørsel på alle vejene. Der er ikke langt til el og vand og ved vores besøg var både græs og stierne i flot udførsel.

De sanitære forhold er helt i top, her er både familie bade og såkaldte luksus bade.

Luksus badene er virkelig flotte og der er ikke sparret på pladsen. Der er hele to bruser armaturer, vask og toilet. Man bruger mønter som købes i receptionen og hver mønt giver 5 minutters brusebad.

Skulle man ikke have hverken campingvogn, telt, camp-let eller autocamper, så skal man ikke fortvivle. Der er rig mulighed for et besøg her på Vemmetofte Strand Camping, nemlig i deres helt nye hytter. Her er der mulighed for at opleve det hele og selv hunden må være med i hytterne.

Campingskribent Mads Nielsen besøgte Vemmetofte Strand Camping.

Ja så er det jo bare at læne sig tilbage og nyde sådan en dejlig pinse i Danmark. Vejret viste sig for det meste fra den gode side og med en dejlig plads er det svært ikke at få ro i sindet. Nu er jeg mest til store hunde, men må indrømme at vores lille ”Magda” er en nem størrelse at rejse rundt omkring med. Der er mange muligheder for at rejse rundt med hunden og de fleste campingpladser er hunde altid velkomne. Her på Vemmetofte Strand Camping er de måske lidt mere velkomne og der er i hvert fald lavet en del for dem.

Pladsen.: Vemmetofte Strand Camping
Webside.: www.vemmetoftestrandcamping.dk
Tlf.: 56710226
Adresse.: Ny Strandskov 1, 4640 Fakse, Danmark

 



 

Annonce: