Peer Neslein fra Campingferie.dk og Autocampernyt.dk besøgte den nye autocamper messe på startdagen om lørdagen den 12. november 2021 og her er hans rapport. Udstillingen løber over 3 dage og slutter søndag den 14. november 2021
Peer Neslein fortæller:
Allerede da jeg kørte ind på området i Fredericia hvor jeg skulle parkere kunne jeg godt se at der var mange andre der gerne ville kigge på autocampere. Mange ejere af autocampere havde allerede fundet en plads så de kunne blive der natten over. Rækken af personbiler som  jeg fulgte køre stille og roligt forbi hovedindgangen til hallen og videre ud på det store område hvor alle fik plads stille og roligt.
Køen ved indgangen til hallen bevægede sig hurtigt forbi garderoben til billetlugen hvor priser er kr. 100 for dagsbillet og kr. 250 for en partoubillet.

Oversigtskortet viser hallen og de mange udstillere og deres placering. Jeg gætter der er over 200 autocampere samt pænt udvalg af tilbehør og udstyr.

Et kig ned gennem en af gangene i den store hal.

Autostar er et nyt navn i Danmark. Det er Campingagenten.dk der har taget mærket til Danmark hvor det forhandles af et par forhandlere. Autostar kan tilbyde en række spændende modeller som vi vil kigge nærmere på snarest muligt her på Campingferie.dk

Benimar som er den mest solgte autocamper i Danmark det sidste år præsenterer mange modeller. Benimar forhandles ligeledes af en række forhandlere mens det er Campingagenten.dk som er agent for mærker.

Benimar kan tilbyde den fulde pakke med kassevogne, delintegrerede og helintegrerede autocampere.

Campingagenten.dk har en stor stand men de har også virkelig mange forskellige varer på hylderne i form af udstyr og tilbehør foruden deres mærker i autocampere og campingvogne.

Dometic lufttelte og Kampa for den sags skyld håndteres ligeledes gennem Campingagenten.

Elnagh autocampere har været i Danmark i mange år og det er et af de gamle kendte firmaer indenfor autocampere der er forhandler nemlig Vendelbo Vans i Tårs i Jylland som også har en salgsafdeling på Sjælland. www.vendelbo-vans.dk

Bravia autocampere forhandles af Fritidsbiler i Haslev på Sjælland som ligeledes er importør og agent for Bravia.

Fritidsbiler i Haslev så lyset i de populære kassevogne før de mange etablerede firmaer og fik hurtigt en stor kundegruppe der netop drømte om en fritidsbil. www.fritidsbiler.dk 

Hobby er selvfølgelig også til stede med en række af deres populære modeller og indretninger. www.bije.dk

Niels Mortensen fra Kronjyllands Camping & Marine Center præsenterer en af hans bestsellers, men i 2022 udgaven i form af en SunLiving S 75 SL indrettet med enkeltsenge samt en sænkeseng oppe under loftet og så er der 5 selepladser. www.as-kcc.dk


Isabella præsenterer bl.a. deres smarte og anderledes Y solsejl som holdes oppe af en luftkanal.

Isabella har en smart løsning til de mange med kassevogne eller VW California nemlig deres X-Tension som man kan køre fra så man holder sin plads med forteltet som er et luftelt med en sluse til bilen. www.isabella.net

Her har Isabella monteret et læhegn op af deres X-Tension og vupti så har man lige en hyggekrog. Og så kan du jo bare flytte den over på den anden side hvis vinden ændrer sig. www.isabella.net

JepoTech præsenterer bl.a. en nyhed som hedder Imood – intelligent belysning. Nye pærer og en app giver dig mulighed for at styre dine spots med 16 millioner farver i samme farve eller hver sin, ligesom du også kan styre lysstyrken individuelt på alle dine spots. Se mere på www.imood.dk 

Kabe Crown er en helintegreret luksus autocamper som du kan campere i hele året uanset udetemperaturen, ned til -35 til -40 grader som den sikkert også klarer. Men hvornår har du sidst oplevet så lave temperaturer. www.kabe.dk

Knaus præsenterer denne delintegrerede autocamper bygget på et MAN chassis/motor. Det er ikke så ringe. www.knaus.dk


Her er det en Knaus helintegreret autocamper som har været ganske populære de seneste år. Knaus har iøvrigt et stort udvalg af modeller fra kassevogne til del- og helintegrerede autocampere. Se www.Knaus.dk

Randger autocampere tilbyder en serie vans og kassevogne bl.a. med 4×4 hjuls træk eller som personbiler med 5-7 siddepladser indrettet som autocampere. Se mere på www.campingagenten.dk 

Her er en klassisk camper fra Randger.

Franske Rapido har haft et stort publikum i Skandinavien. Her er det en helintegreret Rapido bygget på Mercedes chassis. I Danmark forhandles de af Autocamper Center Vejle. www.campershoppen.dk

Reimo har specialiseret sig i tilbehør og opbygning af kassevogne/personbiler til autocampere. www.reimo.dk

Her er en VW som er indrettet med campingudstyr og hævetag med sovepladser fra Reimo.

Her er det en autocamper fra RollerTeam som forhandles af Vendelbo Vans i Tårs. Denne model er bygget på Ford og udstyret med automatgear. www.vendelbo-vans.dk

Her er det en helintegreret autocamper fra Weinsberg. www.weinsberg.dk

Vi slutter med et billede der viser lidt om interessen for autocampere i Danmark.
Autocamper Show i Fredericia er kommet for at blive. Det spændende bliver hvordan messen udvikler sig fremover.

Annonce: