Adria Aviva 522 PT

Årgang 2019 er sjette sæson med Adria Aviva. Langsomt, men sikkert, er de seks modeller ved at vokse sig op i den øverste del af indstigningssegmentet. På billedet ser du Adria Aviva 522 PT der er indrettet med køjer forrest, dinette og køkken i midten og tværvendt dobbeltseng bagerst. Gennem årene er der kommet bedre og bedre standardudstyr. Tjek selv på billederne, Udvendigt standardudstyret omfatter bl.a. stabilisator, glasfibertag, front og hæk i ABS plast, serviceluge, HEKI S og HEKI MIDI tagluger, kasetterollos for alle vinduer (minus toiletrum) og 3. stoplygte.


Her ser du de seks Adria Aviva grundrids. To med dobbeltseng, én med enkeltsenge og tre med køjer. Indretninger som passer godt til de fleste ”startere.”


Når du står døren Aviva 522 PT kikker du ind på siddegruppen og den tværvendte dobbeltseng. Den kan også være en god legeplads for de mindste børn. Indvendigt er der bl.a. kommet nye tophængslet overskabslåger og pudesæt inkl. et tæppe. Der er monteret en fladskærmsholder på væggen ved dobbeltsengens fodende. Dem madrasmål er på 200 x 134 cm.


Siddegruppen har et opredt mål på 180 x 110/96 cm. På væggen til højre for vinduet kan du se vognens bluetoot anlæg med højtalere.


Køkkenblokken har tre skabe under køkkenbordet, gaskomfur med elektronisk tænding, kold og varmt vand i hanen og mulighed for montering af mikroovn i overskabet. Alle modeller, minus den lille 400 PS, har et køleskab på 140 l.


Køkkenbordet med sammenbygget gaskomfur og køkkenvask.


Åbne skabe under køkkenbordet. Vognen opvarmes af en Truma gasovn med blæsevarme som er forberedt for montering af UltraHeat el-indbygning. Der er forteltlampe, LED lys og USB ladestik som standard.


Et kik ind i den øverste køje. Denne model er levere med tre køjer i børneafdelingen.


Der er brusebund, bruseforhæng og integreret brusehoved i toiletrummet. Varmtvandsanlægget er på 5 l, ferskvandstanken på 50 l.


Her ser du ned i det store magasin under dobbeltsengen. Aviva 522 PT har en totallængde, indvendig længde og udvendig bredde på 707, 513 og 230 cm. Køreklar vægt er på 1.090 kg. Totalvægten er på 1.500 kg.

Adria Aviva 472 PK


Adria Aviva 472 PK er den mindste af de tre køjevogne. Den er indrettet med køjer bagerst, siddegruppe i midten og et fransk soveværelse forrest.


Kikket fra døren og ned gennem Aviva 472 PK.


Sidegruppe og køjerne bagerst i Aviva 472 PK. Billedet er fra en 2019 pressevogn i Düsseldorf. Derfor er der ikke monteret de nye overskabslåger på denne model. Der er et børneklædeskab ved siden af døren.


Der følger altid et kombineret låg/skæreplade til køkkenvasken med en Aviva 472 PK. Husk at bruge undersiden som skærebræt. Det giver et pænere look når vognen er nogle år gammel.


Dobbeltsenge har et madrasmål på 200 x 137/107 cm. Der er klædeskab i halv højde over fodenden.


Detaljer fra toiletrummet. Aviva 472 PK har en totallængde, indvendig længde og udvendig bredde på 664, 467 og 230 cm. Køreklar vægt er på 1.035 kg. Totalvægten er på 1.350 kg.

Adria campingvogne sælges af 17 forhandlere i Danmark.
Læs mere om Adria campingvogne på www.adria.dk

Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk

 

Annonce:

Efterlad din kommentar