Vinteren er overstået, og vi er i fuld gang med planlægningen af årets campingoplevelser. Skal vi prøve noget nyt i år, eller skal vi gense et af de snart mange rejsemål, som vi føler, vi ikke rigtig blev færdige med på vore tidligere rejser? Hvor vi sagde: Her må vi tilbage til en gang… Hælen på Den italienske Støvle er ét af disse steder.
På vores lange, private ’Giro d’Italia’ sidste forår var vi på vej hjemover fra Sicilien. Vi valgte at følge den italienske syd- og østkyst, rundt langs ’hælen’ og op langs bagsiden af ’støvleskaftet’. Det blev bl.a. til et uforglemmeligt møde med Apulien, på italiensk Puglia. Det kunne være skønt at genopleve denne smukke, syditalienske region.
Følg med på min billedudflugt, og jeg tror, du vil forstå vore rejsedrømme og vores ’längtan till Italiens sköna land’, som Birger Sjöberg skrev…
Vores campingplads i Apulien
Der var gået en måneds tid, siden vi i april 2011 havde sagt farvel til Danmark for at begive os på vores drømmetur med campingvognen til Sicilien. Turen var gået via Berlin, München, Firenze, Rom og ned langs Middelhavskysten til Napoli, Amalfi og alle de små kystbyer for endelig at nå Messina-Strædet.
Vores oplevelsesmættede uge på Sicilien, som kulminerede med synet af et af Etna’s mange, spektakulære udbrud, har jeg beskrevet i Campingferie.dk fra oktober 2011. Nu var vi kørt i land på fastlandet og valgte, som nævnt, Adriaterkysten til hjemturen.
En dag midt i maj rullede vi ind på Camping Village Lamaforca, som ligger umiddelbart nord for Brindisi – lige ud til Adriaterhavet. Nærmeste lidt større by er Ostuni. Lamaforca er et stort turistområde med hoteller, pensioner og en del kystcampingpladser.
Camping Village Lamaforca er en Camping Cheque-plads til 400 enheder – i højsæsonen. Her midt i forsæsonen var vi maximalt 10 turister plus måske lige så mange fastliggere. Dette prægede i øvrigt hele vores tur; et enkelt sted var vi kun 2-3 enheder. Temmelig kedeligt faktisk, – ud over, at mange faciliteter er sat på standby, butikker og servicebygninger lukket ned osv. Således også her på Lamaforca, som bl.a.var ubemandet det meste af tiden. Man skulle ringe efter vagten! Men vi skulle jo også kun bruge pladsen som base for vore udflugter rundt i det smukke Apulien, hvor vi bl.a. ville besøge den spændende by Alberobello med dens særprægede, kridhvide trulli-huse med de spøjse, grålige tage. Jeg har en gang set, at nogle kalder Alberobello for ’Smølfe-byen’. Fra Lamaforca er der 20 km til Alberobello.
Gennem snart mange år havde vi drømt om at opleve disse særprægede huse. Vi har været dybt fascinerede af denne meget fremmedartede arkitektur, som nærmest minder om afrikanske stråhytter. I Frankrig har vi besøgt lignende stenhuse, fx Les Borries i Provence. Men trulli-husene skulle være noget helt særligt. Og hold da op, – det var de!
Alberobello
Da vi på køreturen fra Sicilien gennem Calabrien, kørte vi (forventeligt) forbi enorme vinmarker, som var dækket af mega store plasticoverbygninger til beskyttelse af vinstokkene mod hagl og skybrud. Mere overraskende for os var det at se de utallige olivenmarker/-plantager. Vi vidste godt, at Italien er storproducent af olivenolie, men at det havde et sådant omfang, overraskede os.
På turen gennem det apuliske landskab fra Lamaforca til Alberobello stødte vi gang på gang på enkeltstående huse eller smålandsbyer med trulli-huse. Alle huse i området er blændende hvide. Er de ikke bygget i trulli-stil, har de som regel fladt tag. Vi er i sandhed kommet langt sydpå. Også mange nyopførte huse har en eller flere fløje med trulli-tag.
Byen Locorotondo rejser sig pludseligt som et ørkenfort op af landskabet. Ligesom for at værne sine indbyggere mod udefra kommende fjender, danner de sammenbyggede huse næmest en bymur mod omverdenen. Et meget flot syn!
Da vi kørte ind i Alberobello, var en del gader afspærret pga. cykelløb, sådan som vi har oplevet det utallige gange i Italien. Alligevel var det let at finde en parkeringsplads, hvorfra vi hurtigt var inde i bymidten.
Mange vil måske opleve Alberobello som en kulisse – kun holdt ved lige for turisternes skyld. Men så er der mange byer rundt i Europa, som er kulisser. Hvad med Skagen, Ærøskøbing, Gudhjem osv., – for blot at nævne et par stykker her hjemme fra?
Alberobello blev i 1910 erklæret for national ejendom i bevarelsesøjemed og i 1996 optaget på UNESCO’s Verdenskulturarvsliste. I dag er der ca. 1000-1400 trulli i byen.
Trulli-husene
Trulli er flertal af ordet trullo, – altså en trullo, to trulli. Men ofte ser man i mange turistbøger ordet trulli fejlagtigt brugt om et enkelt hus.
Husene med de karakteristiske, kegleformede tage har deres oprindelse tilbage i 1400-tallet, hvor de blev bygget som bondehuse. Toppene på tagene har deres egen symbolik, som vi ikke helt fik styr på. Omkring år 1600 blev det forbudt at bygge andet end trulli.
For at beskytte ejeren mod trolddom og onde øjne er husene ofte pyntet med kristne, hedenske eller primitive symboler, som er malet på tagene. Trulli er desuden karakteriseret ved meget tykke mure, og ved at de er bygget helt uden brug af mørtel eller andre bindemidler. De er således også relativt lette at bygge og fjerne igen, og det menes faktisk også, at husene tidligere tit blev fjernet, når skattemyndighederne kom på besøg. Således undgik man efter sigende at betale høje ejendomsskatter. De er opfindsomme, de italienere!
De tykke stenmure skulle angiveligt bevirke, at der er et behageligt indeklima.
Alt for kort besøg
Da vi hen over vinteren i grove træk planlagde vores forårsrejse, troede vi, at vi kunne få meget mere med i vores program, end tilfældet blev. Vi ville gerne i Apulien have haft besøgt byerne Lecce, Brindisi, Foggia, Bari og hvad de nu hedder med alle deres kulturseværdigheder.
Men efter 5-6 uger rundt i Italien følte vi efterhånden, at ’oplevelsesbægeret’ var ved at flyde over, og en umiskendelig rejsetræthed havde indfundet sig. Og nåja, indrømmet: Lidt hjemvé var også kommet til – ikke mindst efter igen at kunne være sammen med de to børnebørn, som sikkert savnede mormor og morfar.
Så efter at have oplevet det apuliske landskab og de mange trulli med egne øjne, vendte vi solen ryggen og begav os for alvor hjemad – med bevidstheden om, at vi slet ikke er færdige med Apulien.
Uha, – de mange billeder fra turen vækker godt nok drømmene om et gesyn til live i én. Selv om der er langt til Apulien, byder hele den østlige del af Italien jo også på en række interessante, billedskønne regioner. Emilia Romagna, Marche, Abruzzo og Molise rummer i lighed med Apulien store, kulturelle og landskabelige oplevelser. Herudover ligger vejene langs Adriater-kysten utroligt flot.
Så, – vi skal tilbage til Apulien!
Tekst og foto: Sven Petersen
Camping Village Lamaforca
C. da Mindelli
IT-72012 Carovigno
40º45’55”N
17º40’33”E
