Smart Shunt – Så længe har du strøm til?
Peer Neslein fortæller om Smart Shunt som via en app viser dig nøjagtigt hvor lang tid du kan forsætte med det strømforbrug du har netop nu.
Det er selvfølgelig en stor fordel at vide, hvis du ikke er tilsluttet 230 volt, men trækker al strøm fra dit batteri eller batterier.
Du kan også prøve dig frem og tænde lys, tv, kaffemaskine, pc, telefoner osv, men du skal altid huske at varmeanlæg i camperen eller campingvognen, altid vil bruge strøm til enten blæseren i et Truma Combi varmeanlæg eller cirkulationspumpen i et Alde centralvarmeanlæg.
Selvfølgelig falder forbruget når du slukker det meste af lyset når du går i seng. Men om vinteren kan det blive koldt og blæsende med frostgrader som betyder at varmeanlæg kræver mere energi. Men så er det rart at du altid kan kigge på din telefon hvor appen til din Smart Shunt, fortæller hvor mange timer eller dage systemet kan køre med det nuværende strømforbrug.
Denne Smart Shunt, Lithium batteri, lader og Inverter på 1500 watt er monteret af vendelbo-vans.dk













