Nils Bidstrup Mortensen Fortæller:
Efter godt 14 dage på Lofoten er det blevet tid til at fortsætte til Vesterålen.
Oprindelig gik hovedvejen/europavej 10 til Lofoten over Vesterålen og med færge fra Melbu til Fiskebøl på Lofoten, men efter indvielsen af ”Lofast” – benævnelsen for den faste forbindelse til Lofoten – i december 2007 går E10 nu direkte til Lofoten.
Færgeruten sejler dog stadigvæk, så den benytter vi og sparer derved adskillige kilometer.
Vi fortsætter videre til Sortland Camping og Motell.
Det er en rigtig fin plads, hvor der er udsigt til Sortland sundet fra de fleste pladser.
Værtsparret fortæller gerne om Vesterålen og hvad man skal se og opleve af både kultur og natur.
En campingplads der kan anbefales.
Selve byen Sortland er der ikke meget at fortælle om, en lidt kedelig by. Byen havde fået den ide, at den skulle være blå! Så mange af husene i byens centrum er malet blå!
Nykvåg er et lille fiskerisamfund helt ud til Atlanten, kun beskyttet af nogle skærgårds øer med høje fuglefjelde, hvor også havørnene holder til.
Også her var der meget stille, da torskefiskeriet var overstået.
De fleste havørne holdt sig dog ude i skærgården, så de næsten kun var en lille prik på himlen, men et enkelt par havde rede på et fjeld ved byen. Her var der også en større koloni af rider, hvor havørnene tog sig en fugl en gang i mellem.
Om det var planen for denne havørn ved jeg ikke, men den bliver i hvert fald mobbet af en krage.
Vi besøgte området flere gange, der er ca. 100 kilometers kørsel fra Sortland.
Efter nogle timer fortsætter vi videre mod Hovden. Lokaliteten her hedder Sandvika, vejen mellem Nykvåg og Hovden følger Atlanterhavs kysten hele vejen.
Hovden er også et lille, stille fiskevær, fiskene hænger til tørre helt ud til Atlanten. Fiskene hænges efter den fremherskende vindretning på stedet, så den salte vind kan komme ind i bugen på fiskene, hvorved de bliver bedre tørret og dermed konserveret.
Den nordligste af Vesterålens øer er Andøya, hvor store dele af den nordlige del af øen er dækket af moser, men der er også flotte fjeldpartier. Selvom det måske ikke ser sådan ud, blæste det mere end en pelikan den dag vi var på Andøya. Vi havde planlagt en hvalsafari fra Andenes, men på grund af den kraftige blæst var alle ture indstillet, ja selv færgen til øen Senja var aflyst.
Der er mange fuglefjelde på Andøya, så der er mulighed for at opleve rigtig mange forskellige fugle. Vi så bl.a. mallemukker, almindelig skråpe og så selvfølgelig mange mågearter og strandskader, men også fuglene var hæmmet af den kraftige blæst.
Et sted vi også fik anbefalet at besøge, af Sortland Camping og Motell, var fiskeværet Nyksund. Der boede ingen fiskere mere, de sidste var fraflyttet stedet i 1970’erne, da havnen ikke var tidsvarende mere og da man fik større både med motor, betød det ikke noget at turen ud til fiskepladserne blev længere.
I en periode var det en helt forladt by, men i dag er flere af husene beboet igen, der er flyttet kunstnere ind, og der er indrettet et lille hotel med restauration i byen.
Man føler sig hensat til første halvdel af 1900-tallet, absolut et besøg værd.
Det er blevet flyttedag, så vi kører ad vej 85, der på en strækning følger Gullefjorden.
Vi kører ind på Gullesfjordbotn camping. En typisk norsk campingplads lidt uden for sæsonen, det er jo kun den 27. maj!
Der er ingen i receptionen, men der henvises til et telefon nr. Vi får at vide, vi bare kan finde en plads og lægge 200 norske kroner pr. døgn i postkassen når vi afrejser.
Det er en hyggelig og stille plads, der ånder af idyl – i dag!
Jeg går en lille tur på pladsen, der er mange fastliggere, men der får man et andet indtryk af vejrliget på stedet, der er tilsyneladende ikke altid stille og roligt. Alle fastliggernes campingvogne er sikret med kraftige kæder og remme til store jernpløkker, som det fremgår at billedet.
Det blev kun til en enkelt overnatning, så vi fortsatte næste dag til Harstad Camping, der er en meget rodet og dyr plads. Der er heller ingen betjening på pladsen, men om aftenen kommer en repræsentant for pladsen og opkræver betaling. Ikke en plads der kan anbefales.
Efter vi havde fået stillet op, kører vi op til Hinnøyas nordlige del.
Byen Aun nederst i forgrunden med udsigt til øen Grytøya og Toppsundet.
Derfra forsætter vi videre mod vest til Kasfjord, på vej til Nupen.
Nupen er kendt, som et af de flotteste steder på Vesterålen hvorfra man kan se midnatssol. De 2 aftner/nætter vi var der, var der rigtig mange mennesker, mange hyggede sig på stranden med små bål.
Solen er på det laveste på billedet, men den forsvinder næsten bag fjeldet inden den rigtig begynder at stige igen.
Både Lofoten og Vesterålen er nogle meget spændende steder, men brug god tid, for både på Lofoten og Vesterålen er der ”Lofotvejr”, som de lokale kalder det. Vejret kan skifte meget hurtigt fra det bedste solskin til totalt overskyet, blæst og regn. Det er meget smukkere og sjovere i godt vejr.
Lofoten og Vesterålen er også kendt, som et godt sted at fiske, vi mødte mange lystfiskere, både fra Tyskland og Frankrig.
De fangede så meget, at de ikke selv kunne spise det eller have plads til mere, så vi fik flere gange tilbudt friskfanget torsk, og det smager pragtfuldt. Så hvis man kan lide fisk skal man ikke sige ”nej tak”, man får torsken rengjort og fileret, kun det allerbedste bliver brugt. Så rigtig god tur til Lofoten og Vesterålen.
Tekst & Fotos Nils Bidstrup Mortensen
