2019 Hobby De Luxe 515 UHL

Hobby De Luxe 2019 på 2 minutter

Den første Hobby De Luxe blev introduceret i 1974. Og bortset fra to perioder i 1978-79 og 1982-83, har De Luxe været en populær model til både nye og rutinerede campister på det danske marked. I sæson 2019 kommer der en enkelt ny model, denne De Luxe 515 UHL som har enkeltsenge og sænkeseng.

2019 Hobby De Luxe program
Hobby De Luxe 2019 fås i 13 forskellige modeller. Fem af dem er familiemodeller med dobbeltseng og køjer, den ene, De Luxe 515 UHK, har køjer og sænkeseng. Fem modeller har dobbeltseng og tre har enkeltsenge, én, den nye De Luxe 515 UHL (billedet), har enkeltsenge og sænkeseng.

2019 Hobby De Luxe 515 UHL
Den store nyhed er De Luxe 515 UHL med op til syv sovepladser. De fire i, og over, siddegruppen, og, hvis der er lameludtræk mellem enkeltsengene, tre i soveværelset med enkeltsenge. Bortset fra ståhøjden og størrelsen på overskabene, er siddegruppen indrettet som den plejer bag i en Hobby.

2019 Hobby De Luxe 515 UHL
I 2019 er der to De Luxe modeller, 455 UF og 460 LU, som har et 96 l køleskab inkl. 9 l frostboks. De øvrige 11 modeller har et 150 l Super-Slim-Tower køleskab inkl. 15 l frostboks.

2019 Hobby De Luxe 515 UHL
Enkeltsengene i den nye De Luxe 515 UHL har begge et madrasmål på 193 x 82 cm.

2019 Hobby De Luxe 490 KMF
Her ser du De Luxe 490 KMF som har en karosserilængde på 569 cm. Her er køjer bagerst, toiletrum, køkken og siddegruppe i midten og forrest en tværvendt dobbeltseng.

2019 Hobby De Luxe 490 KMF
Her ser du køjer, toiletrum og siddegruppe gennem døren. Udvendige nyheder i 2019 er bl.a.:
• Ny 70 x 50 cm Midi-HEKI tagluge fra DOMETIC-ZEIZ.
• Nu 47 cm høje sidevinduer.
• Ny vandtank med optimeret tømningssystem.
• Op til model 495 er der 25 l vandtank og fra model 515 er den på 50 l.
• Alle modeller har en 24 l. spildevandstank på hjul.
• Optimeret til REICH EasyDrive mover.

2019 Hobby De Luxe 490 KMF
Hobby skal have ros for at finde plads til et velindrettet standardtoiletrum i den kompakte vogn. Nyt i toiletrummene er:
• Alle toiletrum i franske soveværelser har fået dobbelt kroge som kan klappes ud og ind.
• Facelift på Thetford C500 bænktoilettet.

2019 Hobby De Luxe 490 KMF
Det samme gælder for et rummeligt køkken med 150 l køleskab og højt klædeskab i samme side af vognen. Indvendigt er flg. også nyt:
• Ny fladskærmsholder med plads til en 22 tommer skærm.
• Optimering af magasiner i siddegrupper, inkl. reviderede sengestøtter.
• Forenklet sengeombygning i asymmetrisk sidegrupper (forskellige sofalængde).
• 5 cm højere senge (lettere ind og udstigning og mere magasinplads), og
• Opgraderinger i Hobbys CI-Bus styringssystem og TFT panel.

2019 Hobby De Luxe 490 KMF
Den tværvendte dobbeltseng har et madrasmål på 208 x 129 cm. De første 2019 modeller er på vej hjem til Danmark. Læs mere om Hobby campingvogne www.hobbyinfo.dk

Tekst & foto: JPR
© www.campingferie.dk