7 lande på 7 dage – Del 2 – Tyskland og Holland (Reklame)
Peer Neslein fortæller:
Vores første nat var på en campingplads i Tyskland (Knaus Campingpark i Oyten), hvor vi betalte 17.10 Euro. Det er kr. 127,40.
Et af foremålene med denne Camping-Event på 7 dage er bl.a. at tjekke hvordan ACSI systemet fungerer i de forskellige lande vi besøger.
Ikke fordi vi på Campingferie skal ud og lege inspektører, det klarer ACSI fint selv, med deres mere end 300 inspektører som besøger over 9.000 campingpladser hvert år.
Campingferies ide var at prøve at se hvordan det er at finde campingpladser til fornuftige (billige) priser på en tur gennem en række lande.
ACSI reklamerer jo med at priserne i lavsæsonen er delt op i følgende grupper: 11 – 13 – 15 – 27 og 19 Euro, for en overnatning for 2 personer i campingvogn eller autocamper, med plads, strøm, varmt bad og hund (på de pladser hunde er tilladt).