2021 VEGA 365 NT: Her kan alle være med

Dagens vogn er på mange måder unik. Den er lille, den er let og nem at have med, den kan tilpasses de fleste behov og så er den på samme tid både nostalgisk og moderne. Det er en lille vogn for to på tur

Nøgledata for 2021 VEGA 365 NT

De små VEGA campingvogne fås i to størrelser og fem forskellige indretninger. Dagens model er én af de store med et godt basisudstyr. Udstyrs listen er lang, så tal med din lokale VEGA forhandler om mulighederne. Læg mærke til vognens totalvægt. Den viste vogn er opvejet til 1.000 kg totalvægt.


Når du kommer ind i vognen, går du ind i køkkenområdet med let adgang til garderobe og toiletrum i hjørnet. Det første som fanger øjet er vognens interiør og størrelsen. Den er lille, og indrettet med mange praktiske opbevaringsmuligheder.


Et kik ind gennem den store forrude. Bordet er sænket til enten opredning eller transport.


Køkkenbord med en rummelig køkkenvask, gaskomfur med to kogepladser og en enkelt lampe overkøkkenbordet.


Under køkkenbordet er der underskabe med hylder og en stor bestikskuffe.


Åbne overskabe over køkkenbord.


Køleskabet i denne udgave står ved siden af døren (og tæt på vognens midte).


Siddegruppe med 130 cm lange sofaer.


Siddegruppe klargjort til opredning. Madrasmålet er på 195 x 130 cm.


Åbent garderobeskab med en ekstra hylde over bøjlestangen. Åben dør med ekstra håndtag indvendigt og udluftning nederst på døren.


Åbne overskabe over siddegruppen. I det indsatte billede ser du åbent skab over køleskab og over siddegruppen.


I toiletrummet er der bænktoilet med elektrisk skyl, brusebund, vindue samt foldehåndvask og spejle over toilettet. Toilettet er ekstraudstyr.


Foldevasken slået ned og slået op. Bag toilettet er der et ekstra opbevaringsrum.


VEGA 365 NT set skråt forfra, og …


… skråt bagfra.


Vognens bagside med vinduer og serviceluge til toilettet.


Alle 2021 modeller fra VEGA.
VEGA sælges i Danmark af seks forhandlere.

Hold dig også orienteret om VEGA på www.campingvogn.dk
Den viste model er fotograferet hos Vestsjællands Campingcenter i Fuglebjerg.


Se også Peers vintertest af en VEGA 365 NTL i 2016.

Tekst og foto: Redaktionen
© www.campingferie.dk

Annonce:

Efterlad din kommentar