Caravelair Artica 496 Family: Gode muligheder i 5 meters klassen
Gennem de seneste år er dagens indretning blevet en af de populæreste blandt de mellemstore familievogne. Poulariteten skyldes især det store toiletrum med separat brusekabine og adskillelsen af forældre- og børne-soveområdet. Dobbeltsengen ved siden af siddegruppen er som skabt til en opholdsplads for babyer, og småbørn som kan opholde sig i ”forældre-højde.” Caravelair Artica 496 Family har derudover et par ekstra plusser. Vognen er forberedt til isætning af batteri, den er født med et kompressorkøleskab, der er monteret en stor lasteluge ved køjerne og nederste køje kan foldes ned så der bliver et ekstra stort bagagerum med udvendig adgang.
Nøgletal for Caravelair Artica 496 Family. Her er gode opbevaringsmuligheder i både børne og voksenafdelingen.
Når man står i døren, lægger de fleste mærke til det gode LED lys. Dobbeltsengen er en god opholds- og legeplads for babyer og mindre børn. Et par teenagere kan sikker også finde ro her. Især når de andre er ude på campingpladsen, og deres mobil eller iPad skal lades op mens der ses video på den. Men der mangler vist et par læsespots i siddegruppen. Det er standard i Antares Style serien, som ligger et trin under Artica.
Siddegruppen står overfor køkkenblokken. Siddepladsen er OK til to voksne og to børn. En opredning måler 180 x 130 cm. Der er LED loftslampe og indirekte lys i hylderne under overskabene.
Køkkenblokken står i dørsiden med køleskabet i den store skuffe under bordet.
Her er tre kogepladser og en dækplade over køkkenvasken er i et glasmateriale. Der er bestikindsats i den øverste skuffe.
Køleskabet i den store skuffe rummer 150 l.
Åbne køkkenoverskabe med hylde i det ene.
I børneafdelingen er der to køjer. Der er løs stige og fast sengehest i den øverste.
Et kik ind i den øverste køje.
Et kik ind i den nederste køje.
Vognens toiletrum med separat brusekabine, findes overfor køjerne. Der er åbne hylder og et toiletskab bag spejlet.
Vognens klædeskab med bøjlestang findes mellem køkkenblok og toiletrum. Mellem toiletrum og køjer findes der et stort klædeskab med fire hylder og sko-plads nederst.
Et kik fra børneafdelingen og fremad.
Dobbeltsenge i har et madrasmål på 210 x 140 cm. Der er adgang til magasinet gennem en udvendig serviceluge, gennem en lille sideluge ved døren og ved at løfte sengebunden.
Åbne overskabe over dobbeltsengen.
Der er TV-ophæng på væggen ved døren. Her er der også knager, et spejl, myggenetdør og betjeningspanel for vognens teknik. I døren er der vindue og avisholder nederst.
Et kik ind i gaskassen. Reservehjul er ekstraudstyr, reservehjulsholderen er standard. Spildevandstank er standard og de runde ringer er til vognens hjulkapsler.
Der er fem modeller i Caravelair Artica serien. To med dobbeltseng og køjer, en med fransk soveværelse, en med enkeltsenge og en med Queens Bed.
Caravelair sælges i Danmark af 10 forhandlere.
Hent en kopi af brochure og prisliste og find nærmeste forhandler på www.campingagenten.dk
Læs mere om Caravelair campingvogne på https://dk.caravelair-caravans.com/
Tekst & foto: JPR
Grafik: TRIGANO VDL
©www.campingferie.dk